Mine Familie Data

Forside | Nyheder | Billeder | Historier | Kilder | Rapporter | Kalender | Kirkegårde | Gravsten | Statistikker | Efternavne
Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 1 til 50 fra 4,222

      1 2 3 4 5 ... 85» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1 1. Niall Naiogiallach mac Echach Mugmedoin (+405)
Nath I mac Fiachrach
Loeguire mac Neill (+463)
Ailill Molt mac Nath I (+482)
Lugaid mac Loeguiri (+507)
6. Muirchertach MacErcae mac Eogain (+ c. 536)
Tuathal Maelgarb mac Cormaic Caich maic Coirpri (+ c. 544)
Diarmait mac Cerbaill (+ c. 565)
Forgus mac Muirchertaig (+ c. 566)
Domnall mac Muirchertaig (+ c. 566)
. Ainmuire mac Setnai (+ c. 569)
. Baetan mac Muirchertaig (+c. 572)
chaid mac Domnaill (+ c. 572)
. Baetan mac Ninnedo (+ c. 586)
. Aed mac Ainmuirech (+ c. 598)
. Aed Slaine mac Diarmato (+604)
lman Rimid mac Baetain (+604)
15. Aed Allan (Aedh Uaridnach mac Domnaill) (+612)
. Mael Cobo mac Aedo (+ 614)
. Suibne Menn mac Fiachnai (+628)
. Domnall mac Aedo (+642)
. Cellach mac Mael Cobo (+658)
nall Cael mac Maele Cobo (+654)
. Diarmait mac Aedo Slaine (+665)
athmac mac Aedo Slaine (+665)
. Sechnussach mac Blathmaic (+671)
. Cenn Faelad mac Blathmaic (+674)
. Finsnechta Fledach mac Dunchado (+695)
. Loingsech mac Oengusso (+704)
. Congal Cennmagair (+710)
26. Fergal mac Maele Duin (+772)
. Fogartach mac Neill (+724)
. Cinaed mac Irgalaig (+728)
. Flaithbertach mac Loingsig (+734)
. Aed Allan mac Fergaile (+743)
. Domnall Midi mac Murchado (+763)
32. Niall Frossach mac Fertaile (+770)
. Donnchad Midi mac Domnaill (_797)
34. Aed Oirdnide mac Neill (+819)
. Conchobar mac Donnchada (+833)
36. Niall Caille mac Aeda (+846)
. Maelsechnaill mac Maele Ruanaid (+862)
38. Aed Findliath mac Neill (+879)
. Flann Sinna mac Maelsechnaill (+916)
40. Niall Glundubh mac Aeda (+919)
. Donnchad Donn mac Flainn (+944)
. Congalach Cnogba mac Maelmithig (+956)
43. Domnall Ua Neill (+980)
. Maelsechnaill mac Domnaill (+1022)
. Brian Boruma mac Cennetig (+1014)
. Tairrdelbach Ua Briain (+1086)
. Muirchertach Ua Briain (+1119)
Domnall Ua Lochlainn (+1121)
. Tairrdelbach Ua Conchobair (+1156)
49. Muirchertach MacLochlainn (+1166)
. Ruaidri Ua Conchobair (+1198)
TYPE Misc
e free chieftainships of Aileach were:
Magh Ith (the territory south of Inishowen in Donegal)
The Craebh (Now the Barony of Keenaught in Londonderry County)
Cinel-Conaill (the rest of Donegal)
Tuloch-og (now Tullyhoge, or Tullaghoge, near Cookstown in Tyrone County)
Inish-Eoghainn (or the Inishowen Peninsula of Donegal County)
e Kings of Aileach were inaugurated Kings at Tuloch-0g, by the O'Hagans, on a stone
ronation chair at the site. In later years, after the destruction of Aileach by Murchertach O'Brien in 1101, (or perhaps even earlier, by 1050) the Kings of the North of Ireland moved their capital to Tuloch-og in Tyrone County. Other sources say they first moved to the vicinity of Inish Enaigh near Strabane in Tyrone. Sometime during the reign of Domnall MacLochlainn (+1121), High King of Ireland, the McLaughlins moved their great house
Derry, while their rivals, the O'Neills, remained in Tuloc-og. The Kingdom of Aileach had lost some of its early grandeur by the 12th century, after the Normans had moved into parts of Ulster and controlled vast territories
the North of Ireland. The appelation "King of Aileach" was still used by the Annalists, but more often the term "King of Cinel-Eoghainn," or "King of the kindred of Owen" became used in its place, in tacit recognition of the advances
the Normans beginning in about 1177.
TYPE Anecdote
OBJE: _FILESIZE 12890
OBJE: _PARENTRIN MH:P500813
OBJE: _PERSONALPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500814
OBJE: _FILESIZE 12897
OBJE: _PARENTPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500813
OBJE: _FILESIZE 23946
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500815
OBJE: _FILESIZE 12771
NOTE: _PHOTO_RIN MH:P500818
 
MacLochlainn of Ailech, of Irland, Kong King Ardgar af Irland (I789)
 
2 (f) Olsdatter Skjåvikør, Elen Margrethe (I500614)
 
3 (f) Olsdatter Skjåvikør, Elen Margrethe (I500614)
 
4 *  Nyholm, Charlotte Sophie (I501127)
 
5 * var senere Gdeier. i Nødholm (hvoraf Navnet Nyholm ved en Forvexling), siden Forp. af Bavelsegd. og senest af Giesegd.; M. Dorothea Augustine Charlotte Flesborg; St. Fdbg. 31; C. 5/8 43, h.; ~ 6/4 el. 6/11 46 Elisabeth Birgitte Johansdtr. Schrøder, f. 29/8 27, † 7/2 94; F. Prof. J. Johansen S. af Helsing. St. Olai K., Rtr. v. Fdbg. Sk.; M. Gunild Pedersdtr. Bendike; 6 S., 8 D.; see Christopher N. i Nybg.; C. C. Bendtsen i Hersted Ø. og V.; F. H. Paludan i Magleby-H.; A. Meldal i Lysabild; Holger V. N. i Høielse-L.; J. Jacobsen i Ø. Tørslev; C. N. Meldal i Kallehave; F. H. Paludan i Sæby-H.; [† 14/6 1768; Eptph.]. Nyholm, Christopher Jochumsen (I501122)
 
6 * 159 Charlotte Sofie Nyholm i Magleby. 31.8.1825, fol.413B, 415B, 416B. E: Frederik Holmsted Paludan, præst i Magleby og Holtug.enrik] Hoelfeldt i Norge.an, på stiftamtskontoret i Københavne 28.8.1825. Nyholm, Charlotte Sophie (I501127)
 
7 * 21. 30/1 1777, o. 15/8, Christopher Nyholm; [15/3 1780 Odden; see Nyborg].lm; [14/5 1783 M. Bjergby-B.; see Nyborg].rg-net.dk/105-Bjergby-B.htm#ChristopherNyholm* 14. 7/5 1790 [Aaker 27/11 89] Christopher Nyholm; [9/1 1801 Nyborg; see der]. af Slaglille-B., f. 2/12 50; St. Fdbg. 67; C. 27/4 74, h.; r. Cap. Sæby 30/1 77, o. 15/8; Sp. Odden 15/3 80; M. Bjergby-B. 14/5 83; Aaker 27/11 89; R. m. Kbhs. Sp. 15/11 11; ~ Sæby 14/7 79 Beate Jacobine Würnfeldt, f. Skjæve 23/3 60, † Nybg. 6/7 21, b. 12/7; F. Frederik W., Godseier Lerbæk-Skaarupgd., Kbmd. i Sæby; M. Karen Sørensdtr.; 8 S., 4 D.; see Etm.; A. Engberg i Svanninge; Holger V. N. i Høielse-L.; [# 26/8 1825, † Nybg. 15/11 26; N. 436; E. 2/479 og S. 2/567]. E. Brejls skifteuddr.: Randers byfoged nr. 1461; AaDB, s. 124.topherNyholm-de
OBJE: _FILESIZE 23561
OBJE: _PARENTRIN MH:P500975
OBJE: _PERSONALPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500980
OBJE: _FILESIZE 23566
OBJE: _PARENTPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500975
 
Nyholm, Christopher Christophersen (I501125)
 
8 * lm; [14/5 1783 M. Bjergby-B.; see Nyborg].rg-net.dk/105-Bjergby-B.htm#ChristopherNyholm* af Slaglille-B., f. 2/12 50; St. Fdbg. 67; C. 27/4 74, h.; r. Cap. Sæby 30/1 77, o. 15/8; Sp. Odden 15/3 80; M. Bjergby-B. 14/5 83; Aaker 27/11 89; R. m. Kbhs. Sp. 15/11 11; ~ Sæby 14/7 79 Beate Jacobine Würnfeldt, f. Skjæve 23/3 60, † Nybg. 6/7 21, b. 12/7; F. Frederik W., Godseier Lerbæk-Skaarupgd., Kbmd. i Sæby; M. Karen Sørensdtr.; 8 S., 4 D.; see Etm.; A. Engberg i Svanninge; Holger V. N. i Høielse-L.; [# 26/8 1825, † Nybg. 15/11 26; N. 436; E. 2/479 og S. 2/567].topherNyholm-de Nyholm, Christopher Christophersen (I501125)
 
9 * var senere Gdeier. i Nødholm (hvoraf Navnet Nyholm ved en Forvexling), siden Forp. af Bavelsegd. og senest af Giesegd.; M. Dorothea Augustine Charlotte Flesborg; St. Fdbg. 31; C. 5/8 43, h.; ~ 6/4 el. 6/11 46 Elisabeth Birgitte Johansdtr. Schrøder, f. 29/8 27, † 7/2 94; F. Prof. J. Johansen S. af Helsing. St. Olai K., Rtr. v. Fdbg. Sk.; M. Gunild Pedersdtr. Bendike; 6 S., 8 D.; see Christopher N. i Nybg.; C. C. Bendtsen i Hersted Ø. og V.; F. H. Paludan i Magleby-H.; A. Meldal i Lysabild; Holger V. N. i Høielse-L.; J. Jacobsen i Ø. Tørslev; C. N. Meldal i Kallehave; F. H. Paludan i S¦by-H.; [† 14/6 1768; Eptph.]. E: Else Birgitte Schrøder. Bevilling til uskiftet bo af 22.7.1768.su. Gud, min Skaber lad mig intet skrive imod Sandhed men for Sandhed, ei til min, men til din Ære ! Amen ! Mit Levneds Løb: Min Gud hvor skal jeg begynde, oghvor skal jeg ende med at fortælle dine utallige Velgerninger imod mig usle Støv og Aske, thi de ere flere, end jeg kan tælle, større end jeg kan beskrive dem, dog for at jeg ikke ganske skal findes utaknemmelig, vil jeg tale om nogle af dem, jeg kan mindes, endskønt jeg til din Ære og min Beskæmmelse maa tilstaae, at de fleste for min Forglemmelses Skyld maae blive urørte og uomtalte. Hvad sig da min syndige Fødsel er angaaende, da er jeg født af ærlige og christelige Forældre Anno 1712 d. 29. Juli paa Bafelse Gaard i Sjælland. Min Fader var Forpagter paa bemeldte BafelseGaard, nemlig Jochum Nielsen, som omskiftede Tiden mod Evigheden Anno 1729 d. 26. Februar. Min Moder Dorothea Gustine Charlotte Flensborg, døde 1751 d. 31. December. Gud tænkte paa mig i Naade fra min spæde Barndom af og gjorde mig til sit Barn i den hellige Daab, hvor jeg i Glumsø Kirke d. 5. August 1712 blev døbt i den hellige Treenigheds Navn. Den fromme Gud vilde lære mig i den spæde Alder, at jeg ikke havde noget blivende Sted og derfor i min Alders 2det Aar ved mine kjærre Forældres Forflytten fra bemeldte Bafelse til Gise Gaard i mit Svøb maatte begynde at forandre Opholdssted, her viste min himmelske Fader mig en Forsmag paa den Frelse, som skulde vederfares mig siden i Frederiksborg, idet jeg 3 Gange i denne min Barndom var nær ved at drukne og alle Gange var i stor Livsfare og alt under Vandet, men min Gud tænkte paa mig til mit Bedste som jeg endog i denne Alder kunde skønne: at vi har en Gud, som hjælper, og en Herre, som frelser fra Døden. Da jeg var 7 Aar gammel, behagede det den alvise Gud at prøve mig ved Modgang og altsaa i Tide vænne mig til at kysse paa min himmelske Faders tugtende Haand, idet Gisegaard ved en Ladefogedes Uforsigtighed nedbrændte, hvorved mine kjære Forældre mistede snart al deres timelige Velfærd, og jeg tilligemed mine sorrigfulde Forældre og mange Sødskende maatte reise til Frederiksborg, hvor min Fader maatte opholde sig i sin øvrige Levetid uden at kunne opnaa et Stykke Levebrød, og min kjære Moder ved sin utrættelige Arbejdsomhed og arbejdsomme Vindskibelighed ærligen ernærede os alle, hvilken hendes møjsommelige Besværlighed den gode Gud saa rigeligen velsignede, at vi Alle, som vare 9 Søskende, af hans runde og milde Haand nød vores nødtørftige Livs Ophold. I mit Alders9de Aar blev jeg sat i den kongelige Frederiksborgs Latinskole, og Magister Bircherod var min første Hører i 2den Klasse, i 3die Klasse var dengang Monsr. Isaach Zwartzkoph Collega og Rektor Scholæ var Mag. Terchell Grenow. I Skolen gik jeg i 10 Aar, og havde i hver Klasse 3 Lærere og det var som det mærkeligste 3 Rectorer i 3 Aar i Mester-Lektie, sc. Mag. Grenow, som døde i Februar Anno 1729, Mag. Georg Wøidike, som døde Skærtorsdag Anno 1730, og Professor Schrøder, som endnu lever og dimitterede mig 1731. Examen Philisoficum obtinerede jeg Anno 1732 i Maj Maaned cum Caractere Laudabili, og samme Aar Bacc-Graden. Jeg nød straks efter Deposito baade Regentsen, Klosteret og Ligpenge og i to Aar spiste jeg paa Klosteret, d.e. Universitetet i Kjøbenhavn som Alumen fixus, men da jeg ingen Condition kunde nyde i Kjøbenhavn, og min Moder slet intet kunde hjælpe mig, resolverte jeg at rejse til Norge, hvor jeg conditionerede hos Provst Gerhard Winge i Sande udi Grevskabet Jarlsberg straks ved Drammen, som meget vel var fornøjet med mig, og jeg med ham, og læste jeg da baade med hans og e Par andre Børn fra Christiania. Bemeldte Provst tog mod mig første Gang med disse Ord: "Expectus ades", og talte vi da intet Andet end Latin i de to Aar, sc. fra Høsten i 1733 til St. Hans Dage Tiden 1735. Samme Mands store Raisonoabilitet, grundige Lærdom, store Naturens Gaver, opbyggelige Prædike-Maade, store Insigt i Poesi saavel det danske som det latinske Sprog, expedite Tunge, som endog gik saa vidt, at han kunde tale ex tempore Vers, kan jeg ingenlunde forbigaa, som desuden godt forstod baade Vocal- og Instrumental-Musik, saa jeg aldrig kunde ønske mig bedre, fornuftigere og kjærligere Principal. Vi forlod hinanden med vemodige Hjerter og vaade Øjne, og jeg maatte give mit Løfte fra mig ei længere at blive fra Norge end til jeg fik min Attestats. Dette Løvte havde jeg ogsaa holdt, hvis jeg ikke havde faaet en bedre Lejlighed i Frederiksborg. Jeg blev Collega og Cantor Anno 1736 i den kong, latinske Skole, dog vilde jeg ikke tage imod dette firdelagtigere Levebrød, førend jeg fik Provst Winges skriftlige Permission, Gratulation og Valediction. I de ti Aar jeg var Collega i Frederiksborg, lærte jeg mange Ting saavel aandelige som legemlige, som jeg auxilio Dei haaber at have Nytte af til min Dødsdag. Biskop Peder HerslebBiskop Peder Hersleb 1689 - 1757 At specificere alle disse er mig umuligt, saameget vil jeg dog melde, til Guds Ære og min Beskæmmelse, at jeg engang var kommet i saa høje Satans Fristelser, at jeg ikke var langt fra Fortvivlelse, og havde den naadige Guds Øjne ikke vaaget desto kraftigere over mig, havde jeg maaske for længe siden været i Evigheden. Endelig da jeg ved 10 Aars Arbejde inderlig kededes, oplod Gud en Dør for mig, til hans Menighed, idet Gud bøjede Kong Frederik 6tes milde Hjerte i sit sidste Leveaar at kalde mig til Sogne præst for Slaglille og Bjernede Menigheder Anno 1746 den 5te Febr. Blev ordineret af Biskop Hersleb d. 8de ejusdem og indsat af Provst Quist i Liungs Dom: esto mihi, da jeg samme Dag i begge Kirkerne giorde min Indtrædelses-Prædiken.ernede Kirke Bjernede Kirke bygget 1170 af Sune Ebbesen Den 26. April ejusdem anni holdt jeg Bryllup med Jfr. Else Birgitte Schrøder, Prof. og Rektor Schrøders ældste Datter, i Frederiksborg. Gud har velsignet vort Ægteskab med mange Børn, nemlig 6 Sønner og 8 Døtre, hvoraf to Sønner og to Døtre ere døde. I mit Embedes Tid har jeg udstaaet adskellige Sygdomme, men især Bryst- og Lunge-Sygdomme har trykket mig siden 1ste Juledag 1767, da jeg sidste Gang forkyndte Guds Ord fra Prædikestolen. Mærkede derfor af min Sygdoms Tiltagen og Kræftrenes Aftagelse, af mit LivsAften stundede til, ønskede derfor at nedlægge mit Hyrde-Embede og overlevere Hyrdestaven til en anden som Gud naadig bønhørte og glædede mig at see den Eftermand i mit Embede, som jeg tilfulde kjendte og meget elskede. Jeg er nu glad og meget fro, Min Frelser er Alpha og O, Begyndelsen og Ende, Som fører mig med Lov og Pris Til Himmerig til Paradiis, Fra Jammer og Elende ! Amen ! Amen ! Kom o milde Jusu lille ! Tøv ei længe, Lyst til dig mit Hjerte monne brænde.
OBJE: _FILESIZE 1900
OBJE: _PARENTRIN MH:P500974
OBJE: _PERSONALPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500977
OBJE: _PARENTPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500974
 
Nyholm, Christopher Jochumsen (I501122)
 
10 39 år gammel.
Alder:40 
Bruhn, Cathrine (I1107)
 
11 39 år gammel. Bruhn, Cathrine (I1107)
 
12 59 år gammel
Alder:59 
Pedersen, Edith Sofie (I500965)
 
13 59 år gammel Pedersen, Edith Sofie (I500965)
 
14

Noteringar

Espell:
Olof the Black of Isle of Man

Kung på Isle of Man, England 1226-1237.
Far:

Godred the Black of Isle of Man (1127 - 1187)
Mor:

Finola of Irland (1145 - 1190)
Född:

1173 England, Isle of Man 1)
Död:

1237-05-21 England, Isle of Man, Peel 1)
Bar
Familj med: Lawon of Kintyre (1175 - 1240)

Vigsel:

1215 2)
Skilsmässa:

1220 2)
Barn:
1. Ragnvald of Isle of Man (1195 - 1249), kung på Isle of Man, England 1249.
2. Magnus of Isle of Man (1200 - 1265), den siste norske kungen på Isle of Man, England 1252-1265.
3. Godred of Isle of Man (1220 - 1237).
Bar
Familj med: Christina of Ross (1200 - 1250)

Vigsel:

1223 3)
Barn:
4.Harold of Isle of Man (1223 - 1248), kung och riddare på Isle of Man, England 1237-1248.
5. Magnhild of Isle of Man (1230 - 1295)
6. Afreca of Isle of Man (1230 - 1310), amiralska ochbaronessa i Montacute, Somerset, England
Bar
Noteringar
Noteringar
Godred during his life had appointed Olave to succeed to the kingdom, for the inheritance belonged to him by right, because he was born of lawful wedlock; and had commanded all the people of Man to appoint Olave king after his own death, and preserve inviolate their oath of allegiance. How ever, after the deathof Godred, the Manxmen sent their messengers to the Isles for Reginald, and made him king, because he was a man of energy and of riper age. For they dreaded the weakness of Olave, for he was but a boy ten years old, and they considered that a person, who on account of his tender age, knew not how to direct himself, would be wholly incapable of governing his subjects. This was the reason why the people of Man appointed Reginald king. (Chronicle of Man and the Sudreys)

Know you not that you lived long with the cousin of her whom you now have as your wife ? Olave did not deny the truth of what had been said, and acknowledged that he had long kept her cousin as a concubine. A synod therefore was assembled, and in it bishop Reginald canonically separated Olave the son of Godred and Lauon his wife. Afterwards, Olave married Christina, daughter of Fenquhard, Earl of Ross. (Chronicle of Man and the Sudreys)

In the year 1187, on the 10th of November, Godred, King of the Isles, died in the Island of St. Patrick, in Man. In the beginning of the following summer his body was removed to the Island called lona (ett kloster på inre Hebriderna). He left three sons, Reginald, Olave, and Ivar. Reginald, then a full grown young man, was absent in the Isles. Olave, yet a very young boy, resided in Man. (Chronicle of Man and the Sudreys)

Olof var även gift med Christina, dr till Ferguard, jarl av Ross, Skottland, hon var hans tredje hustru. Young menar att äktenskapet med Cristina av Ross stod 1223 eller kort tidigare. (Fra Skanke-slektens historie, G.V.C. Young, 1986)

Olaf (Svarte) and Godred (son of Reginald) arrived 1230 together in the Norwegian fleet, and immediately divided the kingdom between them-selves. (Chronicle of Man and the Sudreys, notes 37)

Olof II Gudrödsson anses vara den förste kände, som förde det egendomliga och sällsynta vapnet med sina tre springande ben. Vapnet finns avbildat på Isle of Mans statssvärd, som traditionellt tillskrives Olof. Detta fordrar en datering till omkring 1230. Experter från Brittish Museum har daterat svärdet till omkring 1250. (Jämten 1969, C. R. Carlsson)

Olaf II of the Isle of Man, also known as Olaf the Black, was King of the Isle of Man from 1229-1237. Olaf was the son of Godred V and Findguala from Ireland, and the half-brother of his predecessor, Ragnald. His younger brother Ragnald IV usurped his succession to the throne and it was only after years of campaigning against his brother's rule that Olaf killed him and took the throne in the year 1229. On the other hand, sources maintain that Findguala was his father's third and last wife, which would presumably make Olav as the younger brother. He however was the intended successor by his father. Olaf was driven out of Man by Alan, Lord of Galloway and forced to flee to Norway for assistance. In early 1230 Olaf and his nephew, Godred Donn, sailed from Norway in a fleet commanded by Gilla Esbuig mac Dubgaill. The fleet of 12 ships was strengthened by 20 more as the fleet stopped at Orkney on its way to the west coast of Scotland. According to saga accounts the fleet had grown to about 80 ships and over 3000 men by the time it entered the Firth of Clyde in around June. The force invaded the Isle of Bute and captured Rothesay Castle which was held by the powerful Stewart dynasty. The sagas tell of how the Norwegian force hewed the wall with their axes, because it was soft. Gilla Esbuig, who was severly wounded in the siege ofRothesay Castle, soon died and was buried in Iona. It was after the death of Gilla Esbuig mac Dubgaill that Olaf took command of the fleet and by Autumn had took control of Man with ease. Olaf died in the year 1237 at Peel Castle. He was succeeded by his son, who became Harald I of the Isle of Man. Later, Olaf's younger son became king Magnus II. (Wikipedia, the free encyclopedia)

Reginald (IV) gave his brother Olave (II, the Black) a certain island called Lewis, which is said to be more extensive than the other islands, but thinly peopled, because it is mountainous and rocky, and almost totally unfit for cultivation. The inhabitants live mostly by hunting and fishing. Olave took possession of this island and dwelt there; living, how ever, very scantily. Finding that the islandcould not support himself and his followers, he went frankly to his brother Reginald, who was then residing in the Isles, and spoke to him as follows: You know, my brother and king, that the kingdom of the Isles was mine by hereditary right, but as the Lord chose you for its governor, I do not grudge it you, nor am I discontented because you have been raised to the supreme dignity of king. I now therefore beg that you will allot me hand somewhere in the Isles sufficient for my own decent maintenance and that of my followers, for the island of Lewis which you gave me is unequal to my support. When Reginald had heard this, he promised to take advice on the subject, and return an answer to the petition next day. When next day had dawned, and Olave had conic by summons, to speak with the king, Reginald ordered him to be seized, bound, and carried in chains to William, King of Scotland, to be kept prisoner by that Sovereign. This order was executed, and Olave remained prisoner with the King of Scotland nearly seven years. In the seventh year, William, king of Scotland, died, and was succeeded by his son Alexander. Before his death, however, William gave directions for the liberation ofall who were confined in his prisons. Olave then, having his chains removed, and being restored to liberty, went to Man to his brother Reginald, and shortly afterwards set out with a considerable attendance of men of rank for the shrine of St. James. Returning from the pilgrimage, he again visited his brother Reginald, by whom he was received in a friendly manner. At that time Reginald caused hisbrother Olave to marry Lanon' the daughter of a certain man of rank of Kintyre, sister to his own wife, and gave him the afore said island of Lewis, whether Olave, taking leave of his brother, went with his wife, amid dwelt there. (Chronicle of Man and the Sudreys)
Bar
Källor
1)

Chronicle of Man and the Sudreys, P. A. Munch
2)

Beräkning
3)

Fra Skanke-slektens historie, G.V.C. Young

Isle of Man
Isle of Man är en ö med cirka 80 000 invånare, och den är belägen mellan England och Irland.

Isle of Man
Det officiella statsvapnet för Isle of Man. Motto: Quocunque Jeceris Stabit. (Whithersoever you throw it, it will stand)


<< Startsida
Bar
© Forskning av: Björn Espell, Frösön, Jämtland. Uppdaterad 2009-11-14.

Sahlin62) Olof II "den Svarte", King of Man. född 1174 Isle of Man, England, död 1237-05-21 Isle of Man, England; son till Gudröd II Olofsson -58) och Fiona MacLochlainn; gift 1:a med Lawon of Kentire, död Isle of Man, England; gift 2:a med Christina of Ross, född omkring 1200 Skottland, död efter 1230 Isle of Man, England. Hon var dotter till Sir Ferghard Macinsargent of Ross, Knight och 1st Earl of Ross, född 0mkring 1170 Skottland, död 1252 at Castle of Delney, Skottland och gift med Okänd maka; barn i andra äktenskapet: Magnhild Olofsdotter, prinsessa of Man -66)


Olaf the Black
From Wikipedia, the free encyclopedia
(Redirected from Olaf II of the Isle of Man)

Olaf the Black, also called Olaf Godredsson[1] (1173/4–1237[2]) was King of Mann and the Isles from 1229–1237. Olaf was the son of Godred V and Findguala from Ireland, and the half-brother of his predecessor, Ragnald.

His younger brother Ragnald IV usurped his succession to the throne and it was only after years of campaigning against his brother's rule that Olaf killed him and took the throne in the year 1229.[citation needed] On the other hand, sources maintain that Findguala was his father's thirdand last wife, which would presumably make Olaf as the younger brother. He however was the intended successor by his father.[citation needed]

Olaf was driven out of Mann by Alan, Lord of Galloway and forced to flee to Norway for assistance. In early 1230 Olaf and his nephew, Godred Donn, sailed from Norway in a fleet commanded by Gilla Esbuig mac Dubgaill.[1] The fleet of 12 ships was strengthened by 20 more as the fleet stopped at Orkney on its way to the west coast of Scotland.[1] According to saga accounts the fleet had grown to about 80 ships and over 3000 men by the time it entered the Firth of Clyde in around June.[1] The force invaded the Isle of Bute and captured Rothesay Castle which was held by the powerful Stewart dynasty. The sagas tell of how the Norwegian force hewed the wall with their axes, because it was soft.[1] Gilla Esbuig, who was severely wounded in the siege of Rothesay Castle, soon died and was buried in Iona.[1] It was after the death of Gilla Esbuig mac Dubgaill that Olaf took command of the fleet and by Autumn had taken control of Mann with ease.[1]

Olaf died in the year 1237 at Peel Castle. He was succeeded by his son, who became Harald I of the Isle of Man. Later, Olaf's younger son became king Magnus II.[citation needed]

Clan MacLeod claims descent from Leod, supposedly a younger son of Olaf the Black; recent evidence suggests that the connection is false.
[edit] Notes

1. ^ a b c d e f g Forte, A. & Oram, R. & Pedersen, F., Viking Empires, p. 250-253.
2. ^ Oxford Dictionary of National Biography

[edit] References

Works cited

* Forte, Angelo & Oram, Richard & Pedersen, Frederik. (2005). Viking Empires. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-82992-2


OBJE: _FILESIZE 44382
OBJE: _PARENTRIN MH:P500014
OBJE: _PERSONALPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500021
OBJE: _FILESIZE 51291
OBJE: _PARENTPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500014
 
Gudrödsson, Olof II "den Svarte" (I500043)
 
15

Noteringar

>
Kung på Isle of Man, England 1226-1237.
Far:

Godred the Black of Isle of Man (1127 - 1187)
Mor:

Finola of Irland (1145 - 1190)
Född:

1173 England, Isle of Man 1)
Död:

1237-05-21 England, Isle of Man, Peel 1)
Bar
Familj med: Lawon of Kintyre (1175 - 1240)

Vigsel:

1215 2)
Skilsmässa:

1220 2)
Barn:
1. Ragnvald of Isle of Man (1195 - 1249), kung på Isle of Man, England 1249.
2. Magnus of Isle of Man (1200 - 1265), den siste norske kungen på Isle of Man, England 1252-1265.
3. Godred of Isle of Man (1220 - 1237).
Bar
Familj med: Christina of Ross (1200 - 1250)

Vigsel:

1223 3)
Barn:
4. Harold of Isle of Man (1223 - 1248), kung och riddare på Isle of Man, England 1237-1248.
5. Magnhild of Isle of Man (1230 - 1295)
6. Afreca of Isle of Man (1230 - 1310), amiralska och baronessa i Montacute, Somerset, England
Bar
Noteringar
Noteringar
Godred during his life had appointed Olave to succeed to the kingdom, for the inheritance belonged to him by right, because he was born of lawful wedlock; and had commanded all the people of Man to appoint Olave king after his own death, and preserve inviolate their oath of allegiance. How ever, after the death of Godred, the Manxmen sent their messengers to the Isles for Reginald, and made him king, because he was a man of energy and of riper age. For they dreaded the weakness of Olave, for he was but a boy ten years old, and they considered that a person, who on account of his tender age, knew not how to direct himself, would be wholly incapable of governing his subjects. This was the reason why the people of Man appointed Reginald king. (Chronicle of Man and the Sudreys)

Know you not that you lived long with the cousin of her whom you now have as your wife ? Olave did not deny the truth of what had been said, and acknowledged that he had long kept her cousin as a concubine. A synod therefore was assembled, and in it bishop Reginald canonically separated Olave the son of Godred and Lauon his wife. Afterwards, Olave married Christina, daughter of Fenquhard, Earl of Ross. (Chronicle of Man and the Sudreys)

In the year 1187, on the 10th of November, Godred, King of the Isles, died in the Island of St. Patrick, in Man. In the beginning of the following summer his body was removed to the Island called lona (ett kloster på inre Hebriderna). He left three sons, Reginald, Olave, and Ivar. Reginald, then a full grown young man, was absent in the Isles. Olave, yet a very young boy, resided in Man. (Chronicle of Man and the Sudreys)

Olof var även gift med Christina, dr till Ferguard, jarl av Ross, Skottland, hon var hans tredje hustru. Young menar att äktenskapet med Cristina av Ross stod 1223 eller kort tidigare. (Fra Skanke-slektens historie, G.V.C. Young, 1986)

Olaf (Svarte) and Godred (son of Reginald) arrived 1230 together in the Norwegian fleet, and immediately divided the kingdom between them-selves. (Chronicle of Man and the Sudreys, notes 37)

Olof II Gudrödsson anses vara den förste kände, som förde det egendomliga och sällsynta vapnet med sina tre springande ben. Vapnet finns avbildat på Isle of Mans statssvärd, som traditionellt tillskrives Olof. Detta fordrar en datering till omkring 1230. Experter från Brittish Museum har daterat svärdet till omkring 1250. (Jämten 1969, C. R. Carlsson)

Olaf II of the Isle of Man, also known as Olaf the Black, was King of the Isle of Man from 1229-1237. Olaf was the son of Godred V and Findguala from Ireland, and the half-brother of his predecessor, Ragnald. His younger brother Ragnald IV usurped his succession to the throne and it was only after years of campaigning against his brother's rule that Olaf killed him and took the throne in the year 1229. On the other hand, sources maintain that Findguala was his father's third and last wife, which would presumably make Olav as the younger brother. He however was the intended successor by his father. Olaf was driven out of Man by Alan, Lord of Galloway and forced to flee to Norway for assistance. In early 1230 Olaf and his nephew, Godred Donn, sailed from Norway in a fleet commanded by Gilla Esbuig mac Dubgaill. The fleet of 12 ships was strengthened by 20 more as the fleet stopped at Orkney on its way to the west coast of Scotland. According to saga accounts the fleet had grown to about 80 ships and over 3000 men by the time it entered the Firth of Clyde in around June. The force invaded the Isle of Bute and captured Rothesay Castle which was held by the powerful Stewart dynasty. The sagas tell of how the Norwegian force hewed the wall with their axes, because it was soft. Gilla Esbuig, who was severly wounded in the siege of Rothesay Castle, soon died and was buried in Iona. It was after the death of Gilla Esbuig mac Dubgaill that Olaf took command of the fleet and by Autumn had took control of Man with ease. Olaf died in the year 1237 at Peel Castle. He was succeeded by his son, who became Harald I of the Isle of Man. Later, Olaf's younger son became king Magnus II. (Wikipedia, the free encyclopedia)

Reginald (IV) gave his brother Olave (II, the Black) a certain island called Lewis, which is said to be more extensive than the other islands, but thinly peopled, because it is mountainous and rocky, and almost totally unfit for cultivation. The inhabitants live mostly by hunting and fishing. Olave took possession of this island and dwelt there; living, how ever, very scantily. Finding that the island could not support himself and his followers, he went frankly to his brother Reginald, who was then residing in the Isles, and spoke to him as follows: You know, my brother and king, that the kingdom of the Isles was mine by hereditary right, but as the Lord chose you for its governor, I do not grudge it you, nor am I discontented because you have been raised to the supreme dignity of king. I now therefore beg that you will allot me hand somewhere in the Isles sufficient for my own decent maintenance and that of my followers, for the island of Lewis which you gave me is unequal to my support. When Reginald had heard this, he promised to take advice on the subject, and return an answer to the petition next day. When next day had dawned, and Olave had conic by summons, to speak with the king, Reginald ordered him to be seized, bound, and carried in chains to William, King of Scotland, to be kept prisoner by that Sovereign. This order was executed, and Olave remained prisoner with the King of Scotland nearly seven years. In the seventh year, William, king of Scotland, died, and was succeeded by his son Alexander. Before his death, however, William gave directions for the liberation of all who were confined in his prisons. Olave then, having his chains removed, and being restored to liberty, went to Man to his brother Reginald, and shortly afterwards set out with a considerable attendance of men of rank for the shrine of St. James. Returning from the pilgrimage, he again visited his brother Reginald, by whom he was received in a friendly manner. At that time Reginald caused his brother Olave to marry Lanon' the daughter of a certain man of rank of Kintyre, sister to his own wife, and gave him the afore said island of Lewis, whether Olave, taking leave of his brother, went with his wife, amid dwelt there. (Chronicle of Man and the Sudreys)
Bar
Källor
1)

Chronicle of Man and the Sudreys, P. A. Munch
2)

Beräkning
3)

Fra Skanke-slektens historie, G.V.C. Young

Isle of Man
Isle of Man är en ö med cirka 80 000 invånare, och den är belägen mellan England och Irland.

Isle of Man
Det officiella statsvapnet för Isle of Man. Motto: Quocunque Jeceris Stabit. (Whithersoever you throw it, it will stand)


<< Startsida
Bar
© Forskning av: Björn Espell, Frösön, Jämtland. Uppdaterad 2009-11-14.

Sahlin62) Olof II "den Svarte", King of Man. född 1174 Isle of Man, England, död 1237-05-21 Isle of Man, England; son till Gudröd II Olofsson -58) och Fiona MacLochlainn; gift 1:a med Lawon of Kentire, död Isle of Man, England; gift 2:a med Christina of Ross, född omkring 1200 Skottland, död efter 1230 Isle of Man, England. Hon var dotter till Sir Ferghard Macinsargent of Ross, Knight och 1st Earl of Ross, född 0mkring 1170 Skottland, död 1252 at Castle of Delney, Skottland och gift med Okänd maka; barn i andra äktenskapet: Magnhild Olofsdotter, prinsessa of Man -66)


Olaf the Black
From Wikipedia, the free encyclopedia
(Redirected from Olaf II of the Isle of Man)

Olaf the Black, also called Olaf Godredsson[1] (1173/4–1237[2]) was King of Mann and the Isles from 1229–1237. Olaf was the son of Godred V and Findguala from Ireland, and the half-brother of his predecessor, Ragnald.

His younger brother Ragnald IV usurped his succession to the throne and it was only after years of campaigning against his brother's rule that Olaf killed him and took the throne in the year 1229.[citation needed] On the other hand, sources maintain that Findguala was his father's third and last wife, which would presumably make Olaf as the younger brother. He however was the intended successor by his father.[citation needed]

Olaf was driven out of Mann by Alan, Lord of Galloway and forced to flee to Norway for assistance. In early 1230 Olaf and his nephew, Godred Donn, sailed from Norway in a fleet commanded by Gilla Esbuig mac Dubgaill.[1] The fleet of 12 ships was strengthened by 20 more as the fleet stopped at Orkney on its way to the west coast of Scotland.[1] According to saga accounts the fleet had grown to about 80 ships and over 3000 men by the time it entered the Firth of Clyde in around June.[1] The force invaded the Isle of Bute and captured Rothesay Castle which was held by the powerful Stewart dynasty. The sagas tell of how the Norwegian force hewed the wall with their axes, because it was soft.[1] Gilla Esbuig, who was severely wounded in the siege of Rothesay Castle, soon died and was buried in Iona.[1] It was after the death of Gilla Esbuig mac Dubgaill that Olaf took command of the fleet and by Autumn had taken control of Mann with ease.[1]

Olaf died in the year 1237 at Peel Castle. He was succeeded by his son, who became Harald I of the Isle of Man. Later, Olaf's younger son became king Magnus II.[citation needed]

Clan MacLeod claims descent from Leod, supposedly a younger son of Olaf the Black; recent evidence suggests that the connection is false.
[edit] Notes

1. ^ a b c d e f g Forte, A. & Oram, R. & Pedersen, F., Viking Empires, p. 250-253.
2. ^ Oxford Dictionary of National Biography

[edit] References

Works cited

* Forte, Angelo & Oram, Richard & Pedersen, Frederik. (2005). Viking Empires. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-82992-2

 
Gudrödsson, Olof II "den Svarte" (I500043)
 
16

 

       

Krige:                    Træskoslaget 29. August 1807 er slaget ved Køge. England gav 13. August 1807 Danmark et

                              ultimatum om at udlevere sin flåde til briterne som pant på sin neutralitet. Dette var uantageligt

                              for at kunne holde sammen på riget. Den 16. August gik englænderne i land ved Vedbæk.

                              Englænderne disponerede i alt over 30.000 krigsvante og veltrænede soldater. De nedkæmpede

                              det sjællandske landeværn ved Køge d. 29. August.  

  

                              Rytterfægtningen ved Århus fandt sted d. 31. Maj 1849 som led i treårskrigen. Kampen fandt

                              sted nord for Århus, hvor Stjernepladsen i dag findes. Fægtningen stod mellem de danske

                              dragoner, anført af Gotthold Müller, og preussiske husarer, og endte med dansk sejr.                                                                          

 

 

 
Schrøder, Frederik Carl Gram (I500101)
 
17

Harald Hardråde (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 – først sammen med Magnus den gode, siden enekonge fra 1047 til 1066 da han falt i slaget ved Stamford Bridge. Han ble senere begravet i Mariakirken i Trondheim. Da denne kirken ble revet, ble han begravet på nytt i Helgeseter kloster på den andre siden av Nidelva. Han var sønn av Sigurd Syr på Ringerike og halvbror til Olav den hellige.

arald.

 
Sigurdsson Hardråde, Harald Hardråde (I500738)
 
18

Harald Hardråde (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 – først sammen med Magnus den gode, siden enekonge fra 1047 til 1066 da han falt i slaget ved Stamford Bridge. Han ble senere begravet i Mariakirken i Trondheim. Da denne kirken ble revet, ble han begravet på nytt i Helgeseter kloster på den andre siden av Nidelva. Han var sønn av Sigurd Syr på Ringerike og halvbror til Olav den hellige.

Han var den tredje norske konge ved navn Harald.


OBJE: _FILESIZE 18473
OBJE: _PARENTRIN MH:P500671
OBJE: _PERSONALPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500682
OBJE: _FILESIZE 18587
OBJE: _PARENTPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500671
 
Sigurdsson Hardråde, Harald Hardråde (I500738)
 
19

Tora Torbergsdotter var en norsk dronning. Hun giftet seg med Harald Sigurdsson (Hardråde) i 1048, som hans andre kone.

Hun var datter av arnmødlingen Torberg Arneson (og derved brordatter av Finn Arneson og Kalv Arneson), og mor til kongene Magnus II og Olav Kyrre. Etter Harald Hardrådes død i slaget ved Stamford Bridge giftet hun seg med kong Svein Estridsson av Danmark.


OBJE: _FILESIZE 6541
OBJE: _PARENTRIN MH:P500670
OBJE: _PERSONALPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500680
OBJE: _PARENTPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500670
 
Thorbergsdatter (Torbergsdóttir) Giske, Tora (I500739)
 
20

Tora Torbergsdotter var en norsk dronning. Hun giftet seg med Harald Sigurdsson (Hardråde) i 1048, som hans andre kone.

ight: inherit; color: #252525; font-family: sans-serif; font-size: 14px;">Hun var datter av arnmødlingen Torberg Arneson (og derved brordatter av Finn Arneson og Kalv Arneson), og mor til kongene Magnus II og Olav Kyrre. Etter Harald Hardrådes død i slaget ved Stamford Bridge giftet hun seg med kong Svein Estridsson av Danmark.

 
Thorbergsdatter (Torbergsdóttir) Giske, Tora (I500739)
 
21

Døbt 10. april 1785.

 
Hansen, Peder (I500595)
 
22

Døbt 10. april 1785.

 
Hansen, Peder (I500595)
 
23

Ifølge tingbogen gifter Hans Pedersen sig til Højmøllegård ved ægteskabet med Dorthe Cathrine, der var enke efter den foregående ejer, Lars Larsen.

 

 
Pedersen, Hans (I500596)
 
24

Ifølge tingbogen gifter Hans Pedersen sig til Højmøllegård ved ægteskabet med Dorthe Cathrine, der var enke efter den foregående ejer, Lars Larsen.

 

 
Pedersen, Hans (I500596)
 
25

  Familie:             Forældre:

                           Johan Lorenz Spärck (1699-1770), slotsforvalter.

                           Anna Henrichjette Spärck (f. Kühner)(1705-1769) 

 

                           Søskende:       

                           Frederich Ernst Spärck (1739-1743)

                           Christian Ludvig Spärck (f. 09.01.1741 på Frederiksborg Slot, døbt 13.01.1741,

                           d. 11.02.1819 i Frederikshald i Norge).     

                           Carl Wilhelm Spärck (f. 11.11.1741, d. 15.08.1811), Told og konsumtionskasserer i Kristians-

                           sand, Norge.

                           Henriette Wilhelmine Frederikka Goos, f. Spärck (f. 1750 i Hillerød, d. 1826 i                 

                           Hillerød, begr. 05.03.-1826 fra Hillerød kirke).

                           Ermutte Charlotte Juul Schrøder, f. Spärck (f. 05.09.1744 i Frederiksborg Slotssogn,

                           ægteskab, 02.12.1772 med Carl Wilhelm Johansen Schrøder (1736-1796), d. 02.12.1785)

                           i Tibirke.  

 
Spärck, Sophie Hedvig (I500100)
 
26

 

13.11.1808.     Født i Drøsselbjerg. 

18.11.1808:     Døbt i Drøsselbjerg kirke. 

02.08.1814:     Død i Graz, 8410 Østrig. 

29.08.1814:     Begravet fra Ringsted kirke.

 



Familie:            Far:  Christopher Schrøder (1743-1813)

                         Mor: Sophie Hedevig Schrøder, f. Spärck (1747-1812)

 

                         Søskende:       Adam Anthon Frierich Schrøder (1774-1848)

                                                 Johannes Wilhelm Schrøder (1777-1841)

                                                 Christopher Nyholm Schrøder )1778-1779)

                                                 Frederich Carl Gram Schrøder (f. 18.09.1781, d. 05.08.1852, begr.

                                                 11.08.1852.

                                                  Anna Gunhilda Schrøder (1783-1784)

                                                  Poul Benedict Schrøder (1787-1866)

                                                  Ermutte Charlotte Schrøder (1814-1896)      



Regent:             Kong Frederik 6. f. 28. Januar 1768 på Christianborg Slot. Søn af Christian 7. og Caroline af

                          Storbritannien. Regerede fra 13. Marts 1808 til sin død d. 3. December 1839 på Amalien-

                          borg Slot.

 

 
Schrøder, Johan Carl (I500108)
 
27

 

13.11.1808.     Født i Drøsselbjerg. 

18.11.1808:     Døbt i Drøsselbjerg kirke. 

02.08.1814:     Død i Graz, 8410 Østrig. 

29.08.1814:     Begravet fra Ringsted kirke.

 

 
Schrøder, Johan Carl (I500108)
 
28

 Anne Rosenmejers søn var vel den yngre Jacob Hoe, død 1713 eller 19, stads kaptajn og guldsmed i København, hvor han bl.a. lavede kapselen til seg let under Kongeloven (Rigsarkivet).

 
Hoe d.y., Stadskaptajn & Guldsmed Jacob (I501154)
 
29

 Anne Rosenmejers søn var vel den yngre Jacob Hoe, død 1713 eller 19, stads kaptajn og guldsmed i København, hvor han bl.a. lavede kapselen til seg let under Kongeloven (Rigsarkivet).

 Gift med Anne Rosenmejer (10), død efter 1684.

 
Hoe d.y., Stadskaptajn & Guldsmed Jacob (I501154)
 
30

 Jacob Hoe, død 1654, kræmmer og ejer af en gård mellem Højbro stræde og St. Færgestræde, nu Højbroplads; hans første kone skal have væ ret enke efter apoteker Peder Gagelmand. Anne Rosenmejers søn var vel den yngre Jacob Hoe, død 1713 eller 19, stads kaptajn og guldsmed i København, hvor han bl.a. lavede kapselen til seg let under Kongeloven (Rigsarkivet).

 
Hoe, Kræmmer Jacob (I501153)
 
31

 Jacob Hoe, død 1654, kræmmer og ejer af en gård mellem Højbro stræde og St. Færgestræde, nu Højbroplads; hans første kone skal have væ ret enke efter apoteker Peder Gagelmand. Anne Rosenmejers søn var vel den yngre Jacob Hoe, død 1713 eller 19, stads kaptajn og guldsmed i København, hvor han bl.a. lavedekapselen til seg let under Kongeloven (Rigsarkivet).

 Gift med Anne Rosenmejer (10), død efter 1684.

 
Hoe, Kræmmer Jacob (I501153)
 
32

 

FT 1925:

Ornebjerg Sø, Kastrup Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt.

Matr. nr.:8b

Navn Køn Født Ægte- Stilling Erhverv

skabelig i

Stilling Familien

Bendix Henriksen m 2/1 1900 Ørslev g Husfader Landmand

Gerda Henriksen k 1/2 1901 Vordingborg g Husmoder

Landsogn

Karen Henriksen k 30/10 1924 Kastrup u Datter

Samme bopæl 5. nov. 1924.

 
Nielsen, Maren Gerda (I1316)
 
33

 

FT 1925:

Ornebjerg Sø, Kastrup Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt.

Matr. nr.:8b

Navn Køn Født Ægte- Stilling Erhverv

skabelig i

Stilling Familien

Bendix Henriksen m 2/1 1900 Ørslev g Husfader Landmand

Gerda Henriksen k 1/2 1901 Vordingborg g Husmoder

Landsogn

Karen Henriksen k 30/10 1924 Kastrup u Datter

Samme bopæl 5. nov. 1924.


Alder ved denne begivenhed:24 
Nielsen, Maren Gerda (I1316)
 
34

03.11.1788:          Født.

15.12.1807:          Gift med Ferdinand Peter Jakobseb, landmand og hyrekusk, i Ringsted.

01.02.1845:          Folketælling. Står opført som 56-årig single og boede Nørre Kvarter II i København.

 

Familie:                Far:   Christopher Schrøder (1743-1813)

                            Mor:  Sophie Hedvig Schrøder, f. Spärck (1747-1812)

                            Søskende:

                            Adam Anthon Frederick Schrøder (f. 22.11.1774, d. 07.01.1848, begr. 04.02.1848

                            fra Sønderup-Nordrup kirke, Sognepræst),

                            Johannews Wilhelm Schrøder (f. 03.09.1777, d. 08.07.1841, begr. 12.07.1841, Slagelse

                            Sct. Peder, avlsbruger og vognmand). Jævnfør Kontraministerialbog for Sorø amt,Slagelse

                            Sct. Peder sogn, 1839-1851, opslag 147, nr. 13.

                            Christoffer Nyholm Schrøder (f.1778, d. 30.06.1779).

                            Frederik Carl Gram Schrøder (f. 18.09.1781, 08.08.1852, begr. 11.08.1852, Vor Frue kirke,

                            Københasvn).

                            Anna Gunhilda Schrøder (f. 16.09.1783 i Søborg, d. 15.11.1866 i Søborg Frederiksborg).

                            Poul Benedict Schrøder (f. 1787 i Søborg Frederiksborg, d. 31.08.1866, begr. 05.09.1866

                            i Borup, Godsforvalter Svenstrup).

                            Johan Carl Schrøder (f. 13.11.1808, d. 1814).

 
Schrøder, Ermutte Charlotte (I500106)
 
35

03.11.1788:          Født.

15.12.1807:          Gift med Ferdinand Peter Jakobseb, landmand og hyrekusk, i Ringsted.

01.02.1845:          Folketælling. Står opført som 56-årig single og boede Nørre Kvarter IIi København.

 

Familie:                Far:   Christopher Schrøder (1743-1813)

                            Mor:  Sophie Hedvig Schrøder, f. Spärck (1747-1812)

                            Søskende:

                            Adam Anthon Frederick Schrøder (f. 22.11.1774, d. 07.01.1848, begr. 04.02.1848

                            fra Sønderup-Nordrup kirke, Sognepræst),

                            Johannews Wilhelm Schrøder (f. 03.09.1777, d. 08.07.1841, begr. 12.07.1841, Slagelse

                            Sct. Peder, avlsbruger og vognmand). Jævnfør Kontraministerialbog for Sorø amt,Slagelse

                            Sct. Peder sogn, 1839-1851, opslag 147, nr. 13.

                            Christoffer Nyholm Schrøder (f.1778, d. 30.06.1779).

                            Frederik Carl Gram Schrøder (f. 18.09.1781, 08.08.1852, begr. 11.08.1852, Vor Frue kirke,

                            Københasvn).

                            Anna Gunhilda Schrøder (f. 16.09.1783 i Søborg, d. 15.11.1866 i Søborg Frederiksborg).

                            Poul Benedict Schrøder (f.1787 i Søborg Frederiksborg, d. 31.08.1866, begr. 05.09.1866

                            i Borup, Godsforvalter Svenstrup).

                            Johan Carl Schrøder (f. 13.11.1808, d. 1814).



Regent:                Kong Christian 7, f. 29. Januar 1749 på Christianborg Slot. Sønaf Frederik 5. og Louise af

                            Stiorbritannien. Regerede fra 14. Januar 1766 til sin død d. 13. Marts 1808 i Rendsborg.

 

                            Kong Frederik 6. f. 28. Januar 1768 på Christianborg Slot. Søn af Christian 7. og Caroline af

                            Storbritannien. Regerede fra 13. Marts 1808 til sin død d. 3. December 1839 på Amalien-

                            borg Slot.

 

                            Kong Christian 8, f. 18. September 1786 på Christianborg Slot. Søn af arveprins Frederik og

                            Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Regerede fra 3. December 1839 til sin død d.

                            20. Januar 1848 på Amalienborg Slot.  



Krige:               Træskoslaget 29. August 1807 er slaget ved Køge. England gav 13. August 1807 Danmark et

                            ultimatum om at udlevere sin flåde til briterne som pant på sin neutralitet. Dette var uantageligt for

                            at kunne holde sammen på riget. Den 16. August gik englænderne i land ved Vedbæk.

                            Englænderne disponerede i alt over 30.000 krigsvante og veltrænede soldater. De nedkæmpede

                            det sjællandske landeværn ved Køge d. 29. August.

 
Schrøder, Ermutte Charlotte (I500106)
 
36

16.09.1783:         Født i Søborg/Gilleleje.

15.11.1784:         Død i Søborg/Gilleleje.



Familie:               Far: Christopher Schrøder

                            Mor: Sophie Hedevig Schrøder (f. Spärch)

  

                            Søskende:     Adam Anthon Friderich Schrøder (1774-1848).

                                                  Johannes Wilhelm Schrøder (f. 03.09.1777, d. 08.07.1841, begr.

                                                  12.07.1841, Slagelse St. Peder, avlsbruger og vognmand).

                                                  Christoffer Nyholm Schrøder (f.1778, d. 30.06.1779).

                                                  Frederik Carl Gram  Schrøder (f. 18.09.1781, 08.08.1852, begr. 11.08.1852,

                                                  Vor Frue kirke, Københasvn).

                                                  Poul Benedict Schrøder (f. 1787 i Søborg/Gilleleje Frederiksborg, d.

                                                  31.08.1866, begr. 05.09.1866 i Borup, Godsforvalter Svenstrup).

                                                  Ermutte Charlotte Jakobsen (f. Schrøder)(f. 03.11.1788 i Søborg/Gilleleje

                                                  Frederiksborg, d. efter 1845).

                                                  Johan Carl Schrøder (f. 13.11.1808, d. 1814).

 

 



Regent:                  Kong Christian 7, f. 29. Januar 1749 på Christianborg Slot. Søn af Frederik 5. og Louise af

                               Stiorbritannien. Regerede fra 14. Januar til sin død d. 13. Marts 1808 i Rendsborg.

 

 
Schrøder, Anna Gunhilda (I500107)
 
37

16.09.1783:         Født i Søborg/Gilleleje.

15.11.1784:         Død i Søborg/Gilleleje.

 
Schrøder, Anna Gunhilda (I500107)
 
38

18.09.1781:         Født i Hornbæk, Søborg/Gilleleje sogn, Frederiksborg amt.

09.03.1811:         Gift. Friderich Carl Gram Schrøder af København og Anna Johanna f. Freisleben, f. 12.

                            Februar 1785. Gift i Ringsted.

1811:                   Fået en søn, Christoffer Schrøder, København Vor Frelser, dør 1870, Garnisons kirke, Kbhn.

20.01.1814:         Fået en datter, Charlotte Ermutte Schrøder i Dragør.

10.05.1814:         Fået en søn. Jens Frederiksen Schrøder, udenfor ægteskab med Ellen Nielsdatter.

1816:                   Fået en datter, Ida Margaretha Schnegelsberg, født Schrøder, Ringsted sogn, Ringsted

                            herred, Sorø amt. Død  ?

1818:                   Fået en datter, Johanne Nicoline Schrøder, Ringsted sogn, Ringsted herred, Sorø amt.

1823:                   Fået en datter, Hansine Sophie Schrøder, Ringsted sogn, Ringsted herred, Sorø amt.

1826:                   Fået en datter, Rasmine Schrøder, Ringsted sogn, Ringsted herred, Sorø amt. 

12.02.1844:         Mistede sin hustru Anna Johanna.

17.02.1844:         Hans hustru Anna Johanna begravet fra Vor Frue kirke, København, jævnfør Kontra-

                            ministerialbog af Staden København, København Vor Frue sogn, 1834-1844, opslag

                            478, nr. 41.

20.10.1844:         Ellen Nielsdatter dør, 50 år gammel.

24.10.1844:         Ellen Nielsdatter begraves fra Københavns Vor Frue kirke, jævnfør Hovedministerialbog

                            af Københavns amt, Vor Frue sogn, 1835-1853, opslag 269.          

30.10.1844:         Gift. Friderich Carl Gram Schrøder af København og jomfru Johanne Hedevig

                            f. Kørvel, af Vordingborg, f. 26. Sept. 1820, døbt 29.12.1820. Jævnfør

                            Kontraministerialbog af Præstø amt, Vordingborg sogn, 1841-1846, opsalg

                            114, nr. 29. Ingen børn i ægteskabet. Hans 2. ægteskab.

05.08.1852:         Død. 

11.08.1852:         Begravet fra Vor Frue kirke, København, jævnfør Kontraministerialbog af København

                            amt, Vor Frue kirke, 1844-1853, opslag 109, nr. 139. Var alderdomsforsørget.

 

 

                            Familiens bopæl har sandsynligvis været på den 41 m høje Odinshøj,

                            nuværende Odinshøjvej i Boderne i Hellebæk sogn. Navnet Thorshuse er

                            betegnelsen for et par stråtækte huse på kystskrænten for foden af Odinshøj.

                            Navnet skyldes muligvis ejeren af Kronborg Geværfabrik, Ernst

                            Schimmelmann, der yndede vandreture i området og havde navngivet

                            Odinshøj - ligesom Thorshuse inspireret af den nordiske mytologi. Husene har

                            muligvis på et tidspunkt fungeret som tjenesteboliger for geværfabrikken i

                            forbindelse med nogle skydebaner i nærheden, men der er dog endnu ikke

                            fundet sikre vidnesbyrd om dette.

                            Det vides at familien boede i "Bakkehuset".

 
Schrøder, Frederik Carl Gram (I500101)
 
39

18.09.1781:         Født i Hornbæk, Søborg/Gilleleje sogn, Frederiksborg amt.

09.03.1811:         Gift. Friderich Carl Gram Schrøder af København og Anna Johanna f. Freisleben, f. 12.

                            Februar 1785. Gift i Ringsted.

1811:                   Fået en søn, Christoffer Schrøder, København Vor Frelser, dør 1870, Garnisons kirke, Kbhn.

20.01.1814:         Fået en datter, Charlotte Ermutte Schrøder i Dragør.

10.05.1814:         Fået en søn. Jens Frederiksen Schrøder, udenfor ægteskab med Ellen Nielsdatter.

1816:                   Fået en datter, IdaMargaretha Schnegelsberg, født Schrøder, Ringsted sogn, Ringsted

                            herred, Sorø amt. Død  ?

1818:                   Fået en datter, Johanne Nicoline Schrøder, Ringsted sogn, Ringsted herred, Sorø amt.

1823:                   Fået en datter, Hansine Sophie Schrøder, Ringsted sogn, Ringsted herred, Sorø amt.

1826:                   Fået en datter, Rasmine Schrøder, Ringsted sogn, Ringsted herred, Sorø amt. 

12.02.1844:         Mistede sin hustru Anna Johanna.

17.02.1844:         Hans hustru Anna Johanna begravet fra Vor Frue kirke, København, jævnfør Kontra-

                            ministerialbog af Staden København, København Vor Frue sogn, 1834-1844, opslag

                            478, nr. 41.

20.10.1844:         Ellen Nielsdatter dør, 50 år gammel.

24.10.1844:         Ellen Nielsdatter begraves fra Københavns Vor Frue kirke, jævnfør Hovedministerialbog

                            af Københavns amt, Vor Frue sogn, 1835-1853, opslag 269.          

30.10.1844:         Gift. Friderich Carl Gram Schrøder af København og jomfru Johanne Hedevig

                            f. Kørvel, af Vordingborg, f. 26. Sept. 1820, døbt 29.12.1820. Jævnfør

                            Kontraministerialbog af Præstø amt, Vordingborg sogn, 1841-1846, opsalg

                            114, nr. 29. Ingen børn i ægteskabet. Hans 2. ægteskab.

05.08.1852:         Død. 

11.08.1852:         Begravet fra Vor Frue kirke, København, jævnfør Kontraministerialbog af København

                            amt, Vor Frue kirke, 1844-1853, opslag 109, nr. 139. Var alderdomsforsørget.

 

 

                            Familiens bopæl har sandsynligvis været på den 41 m høje Odinshøj,

                            nuværende Odinshøjvej i Boderne i Hellebæk sogn. Navnet Thorshuse er

                            betegnelsen for et par stråtækte huse på kystskrænten for foden af Odinshøj.

                            Navnet skyldes muligvis ejeren af Kronborg Geværfabrik, Ernst

                            Schimmelmann, der yndede vandreture i området og havde navngivet

                            Odinshøj - ligesom Thorshuse inspireret af den nordiske mytologi. Husene har

                            muligvis på et tidspunkt fungeret som tjenesteboliger for geværfabrikken i

                            forbindelse med nogle skydebaner i nærheden, men der er dog endnu ikke

                            fundet sikre vidnesbyrd om dette.

                            Det vides at familien boede i "Bakkehuset".



Familie:               Far:  Christopher Schrøder (1743-1813)

                            Mor: Sophie Hedevig Schrøder, f. Spärck (1747-1812)

 

                            Søskende:       Adam Anthon Frierich Schrøder (1774-1848)

                                                   Johannes Wilhelm Schrøder (1777-1841)

                                                    Christopher Nyholm Schrøder )1778-1779)

                                                    Anna Gunhilda Schrøder (1783-1784)

                                                    Poul Benedict Schrøder (1787-1866)

                                                    Ermutte Charlotte Schrøder (1814-1896)

                                                    Johan Carl Schrøder (1808-1814)          

 



Regent:                Kong Christian 7, f. 29. Januar 1749 på Christianborg Slot. Sønaf Frederik 5. og Louise af

                             Storbritannien. Regerede fra 14. Januar 1766 til sin død d. 13. Marts 1808 i Rendsborg.

 

                             Kong Frederik 6. f. 28. Januar 1768 på Christianborg Slot. Søn af Christian 7. og Caroline af

                             Storbritannien. Regerede fra 13. Marts 1808 til sin død d. 3. December 1839 på Amalien-

                             borg Slot.

 

                             Kong Christian 8, f. 18. September 1786 på Christianborg Slot. Søn af arveprins Frederik og

                             Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Regerede fra 3. December 1839 til sin død d.

                             20. Januar 1848 på Amalienborg Slot.  

 

                             Kong Frederik 7. f. 6. Oktober 1808 på Amalienborg. Søn af Christian 8. og Charlotte

                             Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Regerede fra 20. Januar 1848 til sin død d. 15. Novem-

                             ber 1863 i Glücksburg.               

 



 

       

Krige:                    Træskoslaget 29. August 1807 er slaget ved Køge. England gav 13. August 1807 Danmark et

                              ultimatum om at udlevere sin flåde til briterne som pant på sin neutralitet. Dette var uantageligt

                              for at kunne holde sammen på riget. Den 16. August gik englænderne i land ved Vedbæk.

                              Englænderne disponerede i alt over 30.000 krigsvante og veltrænede soldater. De nedkæmpede

                              det sjællandske landeværn ved Køge d. 29. August.  

  

                              Rytterfægtningen ved Århus fandt sted d. 31. Maj 1849 som led i treårskrigen. Kampen fandt

                              sted nord for Århus, hvor Stjernepladsen i dag findes. Fægtningen stod mellem de danske

                              dragoner, anført af Gotthold Müller, og preussiske husarer, og endte med dansk sejr.                                                                          

 

 

 
Schrøder, Frederik Carl Gram (I500101)
 
40

22.11.1774:          Født i Slaglille. Kirkebog findes ikke..

1802:                   Sognepræst i Ringsted.

06.08.1808:          Gift. Ægteskab indgået med Mette Cathrine Topp, f. 5. Aug. 1782

                            i København, Trinitatis.

21.11.1806:          Fået en datter: Emilie Marie Valentin, f. Schrøder. Døbt 17. Maj

                            1807 i Ringsted. Fik 7 børn. Død 6. Juni 1876 i Klemensker,

                            Bornholm. 

1808:                   Sognepræst i Gyrslinge. 

08.07.1808:          Fået en søn: Christopher Ferdinand Schrøder. Døbt 8. Juli 1808 i

                            Ringsted. Død 12. September 1810. Begravet 6. Marts 1812. 

06.12.1809:          Fået en søn: Carl Joachim Theodor Schrøder. Døbt 10. Marts 1810 i

                            Ringsted. Var vognmand. Døde d. 15. Marts 1875. 

01.01.1813:          Fået en søn: Christopher Schrøder. Døbt 18. Marts 1813 i Ringsted.

                            Var bagermester i Helsingør. Døde 1855 i Helsingør.

1813:                   Fået en datter, Ida Juline Camilla Schrøder. Døde samme år 1813. 

1813:                   Sognepræst i Nyker, Bornholm. 

17.10.1814:          Fået en datter: Emma Charlotte Clausen, f. Schrøder, jævnfør Kontra-

                            ministerialbog, for Bornholm amt, Nyker sogn,1813-1817, opslag 18,

                            nr. 16: Datter af sognepræst Adam Anthon Frederik Schrøder og

                            hustru Mette Cathrine. 

08.06.1816:          Fået en datter, Wilhelmine Sophie Hansen, f. Schrøder. Døbt 28.

                            Juni 1816. Død 8. Januar 1888 i Udby. 

21.09.1818:          Fået en søn, Victor Julius Schrøder. Var gæstgiver. Død 21. Februar

                           1886. 

10.09.1819:          Fået en søn: Johannes Laurids Schrøder i Nyker. 

08.06.1820:          Fået en søn: Laurids Peder Schrøder i Nyker. Var gæstgiver i

                            Randers.

                            Gift 7. Februar 1845 med Sophie Frederikke Amalie Schrøder, f. Utke.

                            Død 21. Sept. 1900. 

1836:                   Sognepræst i Sønderup. 

30.01.1848:          Død i Sønderup. 

04.02.1848:          Begravet fra Sønderup-Nordrup kirke, jævnfør Kontraministerialbog

                            af Sorø amt, Sønderup sogn, 1816-1852, opslag 381. Her nævnrs

                            at Adam Schrøder var sognepræst i sognet, da døden indtraf. 

 

 

Familie:                Far: Christopher Schrøder (1743-1813)

                            Mor. Sophie Hedevig Spärck (1747-1812)

                            Johannes Wilhelm Schr-øder (f. 03.07.1777, d. 08.07.1841,

                            begr. 12.07.1841, avlsbruger og vognmand). Bror.

                            Christoffer Nyholm Schrøder (f. 1778, d. 30.06.1779). Bror.

                            Frederik Carl Gram Schrøder (f. 18.09.1781, d. 08.08.1852,

                            begr. 11.08.1852, Vor Frue kirke,   København). Bror.

                            Anna Gunhilda Schrøder (f. 16.09.1783 i Søborg/Gilleleje,

                            d. 15.11- -1784). Søster.

                            Poul Benedict Schrøder (f. 1787 i Søborg/Gilleleje, Godsforvalter

                            på Svenstrup, d. 31.08.1866, begr.  05.09.1866 i Borup). Bror.

                            Ermutte Charlotte Jaakobsen (f. Schrøder)(f. 03.11.1788 i

                            Søborg/Gilleleje, d. efter 1845). Søster.

                            Johan Carl Schrøder (f. 13.11.1808, d. 1814). Bror.

 
Schrøder, Adam Anthon Frederick (I500102)
 
41

22.11.1774:          Født i Slaglille. Kirkebog findes ikke..

1802:                   Sognepræst i Ringsted.

06.08.1808:          Gift. Ægteskab indgået med Mette Cathrine Topp, f. 5. Aug. 1782

                            i København, Trinitatis.

21.11.1806:          Fået en datter: Emilie Marie Valentin, f. Schrøder. Døbt 17. Maj

                            1807 i Ringsted. Fik 7 børn. Død 6. Juni 1876 i Klemensker,

                            Bornholm. 

1808:                   Sognepræst i Gyrslinge. 

08.07.1808:          Fået en søn: Christopher Ferdinand Schrøder. Døbt 8. Juli 1808 i

                            Ringsted. Død 12. September 1810. Begravet 6. Marts 1812. 

06.12.1809:          Fået en søn: Carl Joachim Theodor Schrøder. Døbt 10. Marts 1810 i

                            Ringsted. Var vognmand. Døde d. 15. Marts 1875. 

01.01.1813:          Fået en søn: Christopher Schrøder. Døbt 18. Marts 1813 i Ringsted.

                            Var bagermester i Helsingør. Døde 1855 i Helsingør.

1813:                   Fået en datter, Ida Juline Camilla Schrøder. Døde samme år 1813. 

1813:                   Sognepræst i Nyker, Bornholm. 

17.10.1814:          Fået en datter: Emma Charlotte Clausen, f. Schrøder, jævnfør Kontra-

                            ministerialbog, for Bornholm amt, Nyker sogn,1813-1817, opslag 18,

                            nr. 16: Datter af sognepræst Adam Anthon Frederik Schrøder og

                            hustru Mette Cathrine. 

08.06.1816:          Fået en datter, Wilhelmine Sophie Hansen, f. Schrøder. Døbt 28.

                            Juni 1816. Død 8. Januar 1888 i Udby. 

21.09.1818:          Fået en søn, Victor Julius Schrøder. Var gæstgiver. Død 21. Februar

                           1886. 

10.09.1819:          Fået en søn: Johannes Laurids Schrøder i Nyker. 

08.06.1820:          Fået en søn: Laurids Peder Schrøder i Nyker. Var gæstgiver i

                            Randers.

                           Gift 7. Februar 1845 med Sophie Frederikke Amalie Schrøder, f. Utke.

                            Død 21. Sept. 1900. 

1836:                   Sognepræst i Sønderup. 

30.01.1848:          Død i Sønderup. 

04.02.1848:          Begravet fra Sønderup-Nordrup kirke, jævnfør Kontraministerialbog

                            af Sorø amt, Sønderup sogn, 1816-1852, opslag 381. Her nævnrs

                            at Adam Schrøder var sognepræst i sognet, da døden indtraf. 

 

 

Familie:                Far: Christopher Schrøder(1743-1813)

                            Mor. Sophie Hedevig Spärck (1747-1812)

                            Johannes Wilhelm Schr-øder (f. 03.07.1777, d. 08.07.1841,

                            begr. 12.07.1841, avlsbruger og vognmand). Bror.

                            Christoffer Nyholm Schrøder (f. 1778, d. 30.06.1779). Bror.

                            Frederik Carl Gram Schrøder (f. 18.09.1781, d. 08.08.1852,

                            begr. 11.08.1852, Vor Frue kirke,   København). Bror.

                            Anna Gunhilda Schrøder (f. 16.09.1783 i Søborg/Gilleleje,

                            d. 15.11- -1784). Søster.

                            Poul Benedict Schrøder (f. 1787 i Søborg/Gilleleje, Godsforvalter

                            på Svenstrup, d. 31.08.1866, begr.  05.09.1866 i Borup). Bror.

                            Ermutte Charlotte Jaakobsen (f. Schrøder)(f. 03.11.1788 i

                            Søborg/Gilleleje, d. efter 1845). Søster.

                            JohanCarl Schrøder (f. 13.11.1808, d. 1814). Bror.



Regent:               Kong Christian 7, f. 29. Januar 1749 på Christianborg Slot. Søn af

                           Frederik 5. og Louise af Stiorbritannien. Regerede fra 14. Januar til

                           sin død d. 13. Marts 1808 i Rendsborg.

 

                           Kong Frederik 6. f. 28. Januar 1768 på Christianborg Slot. Søn af

                           Christian 7. og Caroline af Storbritannien. Regerede fra 13. Marts

                           1808 til sin død d. 3. December 1839 på Amalienborg Slot.

 

                           Kong Christian 8, f. 18. September 1786 på Christianborg Slot. Søn

                           af arveprins Frederik og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.

                           Regerede fra 3. December 1839 til sin død d. 20. Januar 1848 på

                           Amalienborg Slot.  

 

                           Kong Frederik 7. f. 6. Oktober 1808 på Amalienborg. Søn af Christian

                           8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Regerede fra 20.

                           Januar 1848 til sin død d. 15. November 1863 i Glücksburg.



 Krige:                   Træskoslaget 29. August 1807 er slaget ved Køge. England gav

                             13. August 1807 Danmark et ultimatum om at udlevere sin flåde til

                                briterne som pant på sin neutralitet. Dette var uantageligt for at kunne

                                holde sammen på riget. Den 16. August gik englænderne i land ved

                                Vedbæk. Englænderne disponerede i alt over 30.000 krigsvante og

                               veltrænede soldater. De nedkæmpede det sjællandske landeværn ved

                                Køge d. 29. August.

 


OBJE: _FILESIZE 3813
OBJE: _PARENTRIN MH:P500104
OBJE: _PERSONALPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500107
OBJE: _FILESIZE 4232
OBJE: _PARENTPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500104
 
Schrøder, Adam Anthon Frederick (I500102)
 
42

4.2.1696-16.5.1774, rektor. Født i Helsingør, død i Slaglille, begravet sst. (i kirken). Efter at være blevet student 1715 fra sin fødebys skole blev S. n.å. hører sst. og læste samtidig til attestats som han tog 1717. Derefter tiltrådte han en studierejse til tyske universiteter, især Wittenberg hvor han yderligere befæstedes i den ortodoksi som han allerede i Kbh. havde haft lejlighed til at tilegne sig under sin velynder Søren Lintrup. 1720 blev han igen hører i Helsingør, men allerede n.å. huslærer og privat sekretær hos sin mosters mand biskop B. Deichman i Kristiania. Utilfreds med denne plads lod han sig 1722 udnævne til rektor i Frederikshald og fik i løbet af nogle få år held til at genrejse denne bys latinske skole som var aldeles i forfald. 1726 tog han magistergraden, og 1730 lykkedes det ham, varmt støttet af Lintrup, efter en hård kamp at blive rektor ved Fr.borg skole ved hvilken han i mere end en menneskealder kom til at øve en særdeles frugtbar virksomhed. Dette skyldtes først og sidst hans usædvanlige evner som lærer. Få har som han været skolemand med liv og sjæl, undervisningsarbejdet og forholdet til disciplene udfyldte næsten helt hans tilværelse, uden at trættes fandt han sin største glæde i at uddanne det ene kuld af unge efter det andet. Havde han end ikke sin styrke i at gennemføre en streng skoletugt så blev han desto mere elsket af sine talrige disciple på grund af sit milde, faderlige sind for hvilket riset altid var "modbydeligt". Skolen oplevede da også i hans rektorår en rig blomstringsperiode, og S. kunne i det tidsrum sende ikke mindre end ca. 390 dimittender til universitetet. For øvrigt var han i sin embedstid ikke fri for modgang: foruden store personlige sorger og jævnlige bekymringer for sine disciple hvoraf mange var vilde krabater, havde han især under Christian VI vanskeligheder med den pietistiske retning der i Hillerød havde fået et vigtigt arnested. – S. var en mand af solide kundskaber både i historie og teologi, i græsk, latin og flere østerlandske sprog. Fraregnet et par små ungdomsskrifter, bl.a. om Frederikshald, har han ikke optrådt som forfatter, men blev desto ivrigere rådspurgt af mange af datidens lærde der gerne benyttede sig af hans kundskabsfylde og tjenestvillighed. Efter 1766 at have taget sin afsked boede S. hos sine børn, til det sidste ved privat lærergerning optaget af at føre unge ind i åndens verden.

Forældre: residerende kapellan, senere sognepræst ved Skt. Olai k. Johannes Hansen S. (1650–1711) og Sophie Rosenmejer (ca. 1662–1732). Gift 4.10.1724 i Fredrikshald med Gunild Bendeke (Benedike), født ca. 1702, død 9.11.1747 i Hillerød, d. af handelsmand Peder Pedersen (1666–1724, gift 2. gang 1720 med Birgitte Blix, gift 1. gang med Michel Lembach, død 1719) og Anna Bendeke (død 1719).

lig;rere 11,1, 1781 (fot. optr. 1979) 220–53. Bj. Kornerup: Fr.borg statsskoles hist., 1933 = Fra Fr.borg amt 1933 118–21 133–64 167 262f 273–75. Samme i Kirkehist. saml. 6.r.II, 1936–38 101–59 n.St.

 
Johansen Schrøder, Johannes (I500050)
 
43

4.2.1696-16.5.1774, rektor. Født i Helsingør, død i Slaglille, begravet sst. (i kirken). Efter at være blevet student 1715 fra sin fødebys skole blev S. n.å. hører sst. og læste samtidig til attestats som han tog 1717. Derefter tiltrådte han en studierejse til tyske universiteter, især Wittenberg hvor han yderligere befæstedes i den ortodoksi som han allerede i Kbh. havde haft lejlighed til at tilegne sig under sin velynder Søren Lintrup. 1720 blev han igen hører i Helsingør, men allerede n.å. huslærer og privat sekretær hos sin mosters mand biskop B. Deichman i Kristiania. Utilfreds med denne plads lod han sig 1722 udnævne til rektor i Frederikshald og fik i løbet af nogle få år held til at genrejse denne bys latinske skole som var aldeles i forfald. 1726 tog han magistergraden, og 1730 lykkedes det ham, varmt støttet af Lintrup, efter en hård kamp at blive rektor ved Fr.borg skole ved hvilken han i mere end en menneskealder kom til at øve en særdeles frugtbar virksomhed. Dette skyldtes først og sidst hans usædvanlige evner som lærer. Få har som han været skolemand med liv og sjæl, undervisningsarbejdet og forholdet til disciplene udfyldte næsten helt hans tilværelse, uden at trættes fandt han sin største glæde i at uddanne det ene kuld af unge efter det andet. Havde han end ikke sin styrke i at gennemføre en streng skoletugt så blev han desto mere elsket af sine talrige disciple på grund af sit milde, faderlige sind for hvilket riset altid var "modbydeligt". Skolen oplevede da også i hans rektorår en rig blomstringsperiode, og S. kunne i det tidsrum sende ikke mindre end ca. 390 dimittender til universitetet. For øvrigt var han i sin embedstid ikke fri for modgang: foruden store personlige sorger og jævnlige bekymringer for sine disciple hvoraf mange var vilde krabater, havde han især under Christian VI vanskeligheder med den pietistiske retning der i Hillerød havde fået et vigtigt arnested. – S. var en mand af solide kundskaber både i historie og teologi, i græsk, latin og flere østerlandske sprog. Fraregnet et par små ungdomsskrifter, bl.a. om Frederikshald, har han ikke optrådt som forfatter, men blev desto ivrigere rådspurgt af mange af datidens lærde der gerne benyttede sig af hans kundskabsfylde og tjenestvillighed. Efter 1766 at have taget sin afsked boede S. hos sine børn, til det sidste ved privat lærergerning optaget af at føre unge ind i åndens verden.

Forældre: residerende kapellan, senere sognepræst ved Skt. Olai k. Johannes Hansen S. (1650–1711) og Sophie Rosenmejer (ca. 1662–1732). Gift 4.10.1724 i Fredrikshald med Gunild Bendeke (Benedike), født ca. 1702, død 9.11.1747 i Hillerød, d. af handelsmand Peder Pedersen (1666–1724, gift 2. gang 1720 med Birgitte Blix, gift 1. gang med Michel Lembach, død 1719) og Anna Bendeke (død 1719).

lig;rere 11,1, 1781 (fot. optr. 1979) 220–53. Bj. Kornerup: Fr.borg statsskoles hist., 1933 = Fra Fr.borg amt 1933 118–21 133–64 167 262f 273–75. Samme i Kirkehist. saml. 6.r.II, 1936–38 101–59 n.St.

 
Johansen Schrøder, Johannes (I500109)
 
44

4.2.1696-16.5.1774, rektor. Født i Helsingør, død i Slaglille, begravet sst. (i kirken). Efter at være blevet student 1715 fra sin fødebys skole blev S. n.å. hører sst. og læste samtidig til attestats som han tog 1717. Derefter tiltrådte han en studierejse til tyske universiteter, især Wittenberg hvor han yderligere befæstedes i den ortodoksi som han allerede i Kbh. havde haft lejlighed til at tilegne sig under sin velynder Søren Lintrup. 1720 blev han igen hører i Helsingør, men allerede n.å.huslærer og privat sekretær hos sin mosters mand biskop B. Deichman i Kristiania. Utilfreds med denne plads lod han sig 1722 udnævne til rektor i Frederikshald og fik i løbetaf nogle få år held til at genrejse denne bys latinske skole som var aldeles i forfald. 1726 tog han magistergraden, og 1730 lykkedes det ham, varmt støttet af Lintrup, efter en hård kamp at blive rektor ved Fr.borg skole ved hvilken han i mere end en menneskealder kom til at øve en særdeles frugtbar virksomhed. Dette skyldtes først og sidst hans usædvanlige evner som lærer. Få har som han været skolemand med liv og sjæl, undervisningsarbejdet og forholdet til disciplene udfyldte næsten helt hans tilværelse, uden at trættes fandt han sin største glæde i at uddanne det ene kuld af unge efter det andet. Havde han end ikke sin styrke i at gennemføre en streng skoletugt så blev han desto mere elsket af sine talrige disciple på grund af sit milde, faderlige sind for hvilket riset altid var "modbydeligt". Skolen oplevede da også i hans rektorår en rig blomstringsperiode, og S. kunne i det tidsrum sende ikke mindre end ca. 390 dimittender til universitetet. For øvrigt var han i sin embedstid ikke fri for modgang: foruden store personlige sorger og jævnlige bekymringer for sine disciple hvoraf mange var vilde krabater, havde han især under Christian VI vanskeligheder med den pietistiske retning der i Hillerød havde fået et vigtigt arnested. – S. var en mand af solide kundskaber både i historie og teologi, i græsk, latin og flere østerlandske sprog. Fraregnet et par små ungdomsskrifter, bl.a. om Frederikshald, har han ikke optrådt som forfatter, men blev desto ivrigere rådspurgt af mange af datidens lærde der gerne benyttede sig af hans kundskabsfylde og tjenestvillighed. Efter 1766 at have taget sin afsked boede S. hos sine børn, til det sidste ved privat lærergerning optaget af at føre unge ind i åndens verden.

Forældre: residerende kapellan, senere sognepræst ved Skt. Olai k. Johannes Hansen S. (1650–1711) og Sophie Rosenmejer (ca. 1662–1732). Gift 4.10.1724 i Fredrikshald med Gunild Bendeke (Benedike), født ca. 1702, død 9.11.1747 i Hillerød, d. af handelsmand Peder Pedersen (1666–1724, gift 2. gang 1720 med Birgitte Blix, gift 1. gang med Michel Lembach, død 1719) og Anna Bendeke (død 1719).

lig;rere 11,1, 1781 (fot. optr. 1979) 220–53. Bj. Kornerup: Fr.borg statsskoles hist., 1933 = Fra Fr.borg amt 1933 118–21 133–64 167 262f 273–75. Samme i Kirkehist. saml. 6.r.II, 1936–38 101–59 n.St.


OBJE: _FILESIZE 106005
OBJE: _PARENTRIN MH:P500110
OBJE: _PERSONALPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500132
OBJE: _FILESIZE 92749
OBJE: _PARENTPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500110
 
Johansen Schrøder, Johannes (I500109)
 
45

4.2.1696-16.5.1774, rektor. Født i Helsingør, død i Slaglille, begravet sst. (i kirken). Efter at være blevet student 1715 fra sin fødebys skole blev S. n.å. hører sst. og læste samtidig til attestats som han tog 1717. Derefter tiltrådte han en studierejse til tyske universiteter, især Wittenberg hvor han yderligere befæstedes i den ortodoksi som han allerede i Kbh. havde haft lejlighed til at tilegne sig under sin velynder Søren Lintrup. 1720 blev han igen hører i Helsingør, men allerede n.å.huslærer og privat sekretær hos sin mosters mand biskop B. Deichman i Kristiania. Utilfreds med denne plads lod han sig 1722 udnævne til rektor i Frederikshald og fik i løbetaf nogle få år held til at genrejse denne bys latinske skole som var aldeles i forfald. 1726 tog han magistergraden, og 1730 lykkedes det ham, varmt støttet af Lintrup, efter en hård kamp at blive rektor ved Fr.borg skole ved hvilken han i mere end en menneskealder kom til at øve en særdeles frugtbar virksomhed. Dette skyldtes først og sidst hans usædvanlige evner som lærer. Få har som han været skolemand med liv og sjæl, undervisningsarbejdet og forholdet til disciplene udfyldte næsten helt hans tilværelse, uden at trættes fandt han sin største glæde i at uddanne det ene kuld af unge efter det andet. Havde han end ikke sin styrke i at gennemføre en streng skoletugt så blev han desto mere elsket af sine talrige disciple på grund af sit milde, faderlige sind for hvilket riset altid var "modbydeligt". Skolen oplevede da også i hans rektorår en rig blomstringsperiode, og S. kunne i det tidsrum sende ikke mindre end ca. 390 dimittender til universitetet. For øvrigt var han i sin embedstid ikke fri for modgang: foruden store personlige sorger og jævnlige bekymringer for sine disciple hvoraf mange var vilde krabater, havde han især under Christian VI vanskeligheder med den pietistiske retning der i Hillerød havde fået et vigtigt arnested. – S. var en mand af solide kundskaber både i historie og teologi, i græsk, latin og flere østerlandske sprog. Fraregnet et par små ungdomsskrifter, bl.a. om Frederikshald, har han ikke optrådt som forfatter, men blev desto ivrigere rådspurgt af mange af datidens lærde der gerne benyttede sig af hans kundskabsfylde og tjenestvillighed. Efter 1766 at have taget sin afsked boede S. hos sine børn, til det sidste ved privat lærergerning optaget af at føre unge ind i åndens verden.

Forældre: residerende kapellan, senere sognepræst ved Skt. Olai k. Johannes Hansen S. (1650–1711) og Sophie Rosenmejer (ca. 1662–1732). Gift 4.10.1724 i Fredrikshald med Gunild Bendeke (Benedike), født ca. 1702, død 9.11.1747 i Hillerød, d. af handelsmand Peder Pedersen (1666–1724, gift 2. gang 1720 med Birgitte Blix, gift 1. gang med Michel Lembach, død 1719) og Anna Bendeke (død 1719).

lig;rere 11,1, 1781 (fot. optr. 1979) 220–53. Bj. Kornerup: Fr.borg statsskoles hist., 1933 = Fra Fr.borg amt 1933 118–21 133–64 167 262f 273–75. Samme i Kirkehist. saml. 6.r.II, 1936–38 101–59 n.St.


OBJE: _FILESIZE 106005
OBJE: _PARENTRIN MH:P500049
OBJE: _PERSONALPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500072
OBJE: _FILESIZE 92749
OBJE: _PARENTPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500049
 
Johansen Schrøder, Johannes (I500050)
 
46

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søholt Hovedbygning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SØHOLT

Søholt er smukt beliggende på sydsiden af Søndersø og med haven direkte ned til søen. Godset ejes af Frederik og Christel Lüttichau.

SIDSTE NYT

BAROKHAVEN
Æbletræerne i Barokhaven er i fuld blomst!
Se mere om Barokhaven her, og friske fotos fra haven her.

28. september.
Jagtridning på Søholt i samarbejde med Sp
ortsrideklubben.

 

 

Lørdag d. 12. april kl. 10:00
SØHOLT ÅRSKORTTUR

Turen gik over al forventning - solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og 40 ryttere deltog i årets store årskorttur. Se mere og fotos her.

Se flere fotos fra tidligere arrangementer her

RIDNING
Ridning er tilladt i skovene under Søholt mod køb af dags- eller årskort - se mere her.



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Barokhaven

En del af haveanlægget ved Søholt omfatter en barokhave med en betydelig historie. Barokhaven er netop blevet renoveret med støtte fra realdania Fonden til et omfattende restaurerings-projekt. Se mere om Barokhaven her.

 

 

 

Lejemål
Under Søholt hører en række lejeboliger. Kontakt godskontoret v/Marianne Vestergaard, hvis du vil høre mere og evt. besigtige en ledig bolig. Se mere her.

Landejendom til leje. Klik på billedet for at se det i stort format.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søholt

Søholtvej 51, 4930 Maribo - Danmark

Tlf.: 75897263

info@soeholt.nu

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Schrøder, Christopher Vilhelm (I1426)
 
47

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søholt Hovedbygning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SØHOLT

Søholt er smukt beliggende på sydsiden af Søndersø og med haven direkte ned til søen. Godset ejes af Frederik og Christel Lüttichau.

SIDSTE NYT

BAROKHAVEN
Æbletræerne i Barokhaven er i fuld blomst!
Se mere om Barokhaven her, og friske fotos fra havenher.

28. september.
Jagtridning på Søholt i samarbejde med Sp
ortsrideklubben.

 

 

Lørdag d. 12. april kl. 10:00
SØHOLT ÅRSKORTTUR

Turen gik over al forventning - solenskinnede fra en næsten skyfri himmel og 40 ryttere deltog i årets store årskorttur. Se mere og fotos her.

Se flere fotos fra tidligere arrangementer her

RIDNING
Ridning er tilladt i skovene under Søholt mod køb af dags- eller årskort - se mere her.



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Barokhaven

En del af haveanlægget ved Søholt omfatter en barokhave med en betydelig historie. Barokhaven er netop blevet renoveret med støtte fra realdania Fonden til et omfattende restaurerings-projekt. Se mere om Barokhaven her.

 

 

 

Lejemål
Under Søholt hører en række lejeboliger. Kontakt godskontoret v/Marianne Vestergaard, hvis du vil høre mere og evt. besigtige en ledig bolig. Se mere her.

Landejendom til leje. Klik på billedet for at se det i stort format.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søholt

Søholtvej 51, 4930 Maribo - Danmark

Tlf.: 75897263

info@soeholt.nu

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Schrøder, Christopher Vilhelm (I1426)
 
48

                                  Conradsborg

Ringsted herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Sørups hovedbygning er opført i 1909 ved arkitekt G. Tvede efter en brand. Den kom til at bestå af to fløje, en vestfløj og en sidefløj mod nord. Hertil føjedes 1938 endnu en søndre sidefløj. Alle bygningerne, som er i eet stokværk med kælder, er opført af røde mursten med rødt tegltag. 

ccccccccccccccccccccc                                                  

Baroniet Conradsborg 

1672-1713Baroniet Conradsborg ved Ringsted blev oprette af gods, som var samlet af Bolle Luxdorph. Han var en opkomling, der blev ceremonimester og endte som gesandt i Stockholm. Efternavnet er en omskrivning af Løgstrup. Han var indehaver af flere godser, bl.a. Rosengård, Sørup og Sandbygård. Luxdorph var gift anden gang med Amalie Adeler (død 1712), og hun drev godserne, fra han døde 1698.
1698-1713Da hun døde, arvede datteren Hedevig Ulrikke Bollesdatter Luxdorph, som 1713 blev gift med Adam Christoffer Knuth (ejer af bl.a. gården Adamshøj fra 1713), som i 1714 fik grevskabet Knuthenborg. Hedevig Ulrikke døde i 1720 
1713-1736Adam Christoffer greve Knuth driver konens gods og overtager det også, da hun dør. 

1736-1743 Adam Christoffer greve Knuths anden hustru var Ide Margrethe Reventlow. Hun overlevede ham i 20 år, var gridsk og samlede gods, og i 1738 fik hun kongelig tilladelse til at indgå mageskifte med sig selv! Dette bevirkede, at bl.a. grevskabet Knuthenborg på Lolland og Rosengård med bøndergods i Kværkeby ikke længere var kongelig båndlagt.

1743-17841743 får hun af Sørup (8 bøndergårde),  Sandbygård (med 16 bøndergårde) og Rosengård, syv landsbykirker og mere end 800 tønder hartkorn bøndergods oprettet baroniet Conradsborg. Hun får det oprettet med patent 2/8 1746  til sin yngste søn Conrad Detlev Knuth, der tillige ejede Rudbjerggård, Gottesgabe og Fredsholm. Den ældste søn arvede grevskabet Knuthenborg, den næstældste fik baroniet Chrsitiansdal med Ålholm slot på Lolland, så moderen sørgede godt for sine sønner. Baroniet Conradsborg var på i alt næsten 1200 tdr. hartkorn. 

1784-1797Conrad Detlev Knuthdøde først 1805, men overdrog baroniet til sin søn Adam Christoffer Conradsen baron Knuth 1784. Gældsætningen blev dog så stor, at Baroniet blev solgt på aktion i 1797. 
1797

Baroniet blev solgt ved auktion for at fremskaffe kapital til at udrede gælden. Restkapitalen blev substitueret i et fideikommis, der oprettedes 1797.

 

Sørup 

1348-1381Sørup ligger i Vetterslev Sogn, Ringsted Kommune. Hovedgården, der i sit første anlæg måske er fra 1200-tallet, var oprindeligt en landsby, som hørte under kronen. 

1381-1398 Den første kendte ejer var væbneren  Jacob Nielsen, der nævnes til Sørup  i en række breve 1381-88 og førte 3 blade i sit våben. En af gårdene i landsbyen må da være blevet en større gård. Om Jacob Nielsen bestyrer krongodset eller om han ejer gården selv, vides ikke.
1398 1398 træffes Peder Jensen Sparre, men der er måske nu flere væbnergårde i Sørup. Efter ham tegner ejerforholdene sig nemlig meget uklart. 

1398-1421Allerede samme år og formentlig også 1421 nævnes Torbern Pedersen Sparre af Sørup. 
1419-1425 1419 nævnes Karl Nielsen (Gris)

14251453 Fra 1425 (eller 1431) -1436 nævnes Jep Jensen, muligvis af den på Keldstrup i Slagelse herred bosatte slægt. Han efterfulgtes af sine sønner Jens og Per Ibsen, der 1453 nævnes til Sørup.

1451-1456Alerede 1451 nævnes dog også Aage Paris til Sørup, men hvorledes hans tilknytning har været, er ganske uklarl. Muligvis er forklaringen på de mange uoverensstemmelser, at der i virkeligheden her som andetsteds kan have været mere end een væbnergård i samme by.

1456-1485Fra 1456 nævnes gentagne gange til Sørup Christoffer Jensen Basse (død senest 1494), der i forvejen ejede hovedgården i Vetterslev.    

1485-1510Efter ham fulgte sønnen Basse Christoffersen (død senest 1560), senere landsdommer over Sjælland. 
1510-1530En af dennes sønner Christoffer Basse skrev sig 1527 af Sørup, som han dog næppe har ejet før faderens død, tidligst 1555. 
1530-1582Efter ham fulgte en anden søn af Christoffer BasseErik Basse (død tidligst 1582). 
1582-1642 Den sidstes søn Peder Basse (død 1639) overtog Sørup, som han forbedrede meget, bl.a. ved med kongens tilladelse at nedlægge den sidste rest af Sørup by. Da hans sønner døde unge, var han sidste mand af slægten, og Sørup gik i arv til kvindelinien og opdeltes. 
1642-1650Arvingerne solgte Sørup til Elisabeth Gyldenløve. 1642 forhandledes om salg af godset til Christian IV, men handelen kom ikke i stand.

1650-1672 I de følgende år kom den større halvdel af Sørup i admiral Kjøn Jochum Grabows (død 1667) og hustruen Anne Steensens (død 1680) besiddelse. Hun solgte 1672 sin part (70 tdr. hartkorn). Der var 1651 17 gårde i sognet. De 8 hørte under Sørup.  

1672 -1698Kgl. Majestæts etats- og ceremonimester Bolle Luxdorph var den nye ejer. Han forenede senere Sandbygård og Rosengård med Sørup. 
1698 -1743Datteren Hedvig UlricaLuxdorh gift med kammerherre Adolph Christopher greve Knuth arvede godserne.
1743 -1796Knuthssøn af andet ægteskabConrad Detlev grev Knuth fik gjort godset til en del af baroniet Conradsborg bestående af Sandbygård, Sørup og Rosengården. Det endte med, at baroniet blev opløst.

1797-1813Sørup solgtes 1797 ved auktion for 69.000 rdl. (ca. 65 tdr. hartkorn fri takst og ca. 131 tdr. hartkorn bøndergods) til Jens Dahl.  
1813-1828Han afhændede gården til justitsråd, cand. jur. Heinrich Callisen (død 1853). 
1828-1881Han solgte 1828 Sørup til Thor Muus (død 1880). 
1881-1907Dennes søn, ritmester W. H. Muus (død 1907) arvede den. Efter hans død solgte enken gården for 565.000 kr. 
1907-1918Køber var Frederik greve Brockenhuus-Schack til Giesegård, der 1918 solgte besiddelsen for 1.280.000 kr. 

1918Køber for en meget kort periode var P. Madelung.  
1918-1923Denne videresolgte købet til Justus Ulrich (før ejer af Ravnstrup).  
1923-1949 Denne skødede 1923 Sørup for 800.000 kr. til godsejer W. Harrsen (død 1947).  
1949-1981Efter dennes død solgtes den 1949 til A/S Sørup gods ved Højgård for 1.675.000 kr.     
1981-2000Derpå hed selskabet Sørup Avlsgård A/S ved Ole Christiansen. 
2000- Ole Christiansens enke Lene Christiansen leder selskabet, der driver hovedbygningen som hotel. Sørup Gods er på 350 hektar. 

Sørups hovedbygning. 

 
Griis til Sørup, Karl Nielsen (I500329)
 
49

                                  Conradsborg

Ringsted herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Sørups hovedbygning er opført i 1909 ved arkitekt G. Tvede efter en brand. Den kom til at bestå af to fløje, en vestfløj og en sidefløj mod nord. Hertil føjedes 1938 endnu en søndre sidefløj. Alle bygningerne, som er i eet stokværk med kælder, er opført af røde mursten med rødt tegltag. 

ccccccccccccccccccccc                                                  

Baroniet Conradsborg 

1672-1713Baroniet Conradsborg ved Ringsted blev oprette af gods, som var samlet af Bolle Luxdorph. Han var en opkomling, der blev ceremonimester og endte som gesandt i Stockholm. Efternavnet er en omskrivning af Løgstrup. Han var indehaver af flere godser, bl.a. Rosengård, Sørup og Sandbygård. Luxdorph var gift anden gang med Amalie Adeler (død 1712), og hun drev godserne, fra han døde 1698.
1698-1713Da hun døde, arvede datteren Hedevig Ulrikke Bollesdatter Luxdorph, som 1713 blev gift med Adam Christoffer Knuth (ejer af bl.a. gården Adamshøj fra 1713), som i 1714 fik grevskabet Knuthenborg. Hedevig Ulrikke døde i 1720 
1713-1736Adam Christoffer greve Knuth driver konens gods og overtager det også, da hun dør. 

1736-1743 Adam Christoffer greve Knuths anden hustru var IdeMargrethe Reventlow. Hun overlevede ham i 20 år, var gridsk og samlede gods, og i 1738 fik hun kongelig tilladelsetil at indgå mageskifte med sig selv! Dette bevirkede, at bl.a. grevskabet Knuthenborg på Lolland og Rosengård med bøndergods i Kværkeby ikke længere var kongelig båndlagt.

1743-17841743 får hun af Sørup (8 bøndergårde),  Sandbygård (med 16 bøndergårde) og Rosengård, syv landsbykirker og mere end 800 tønder hartkorn bøndergods oprettet baroniet Conradsborg. Hun får det oprettet med patent 2/8 1746  til sin yngste søn Conrad Detlev Knuth, der tillige ejede Rudbjerggård, Gottesgabe og Fredsholm. Den ældste søn arvede grevskabet Knuthenborg, den næstældste fik baroniet Chrsitiansdal med Ålholm slot på Lolland, så moderen sørgede godt for sine sønner. Baroniet Conradsborg var på i alt næsten1200 tdr. hartkorn. 

1784-1797Conrad Detlev Knuthdøde først 1805, men overdrog baroniet til sin søn Adam Christoffer Conradsen baron Knuth 1784. Gældsætningen blev dog så stor, at Baroniet blev solgt på aktion i 1797. 
1797

Baroniet blev solgt ved auktion for at fremskaffe kapital til at udrede gælden. Restkapitalen blev substitueret i et fideikommis, der oprettedes 1797.

 

Sørup 

1348-1381Sørup ligger i Vetterslev Sogn, Ringsted Kommune. Hovedgården, der i sit første anlæg måske er fra 1200-tallet, var oprindeligt en landsby, som hørte under kronen. 

1381-1398 Den første kendte ejer var væbneren  Jacob Nielsen, der nævnes til Sørup  i en række breve 1381-88 og førte 3 blade i sit våben. En af gårdene i landsbyen må da være blevet en større gård. Om Jacob Nielsen bestyrer krongodset eller om han ejer gården selv, vides ikke.
1398 1398 træffes Peder Jensen Sparre, men der er måske nu flere væbnergårde i Sørup. Efter ham tegner ejerforholdene sig nemlig meget uklart. 

1398-1421Allerede sammeår og formentlig også 1421 nævnes Torbern Pedersen Sparre af Sørup. 
1419-1425 1419 nævnes Karl Nielsen (Gris)

14251453 Fra 1425 (eller 1431) -1436 nævnes Jep Jensen, muligvis af den på Keldstrup i Slagelse herred bosatteslægt. Han efterfulgtes af sine sønner Jens og Per Ibsen, der 1453 nævnes til Sørup.

1451-1456Alerede 1451 nævnes dog også Aage Paris til Sørup, men hvorledes hans tilknytning har været, er ganske uklarl. Muligvis er forklaringen på de mange uoverensstemmelser, at der i virkeligheden her som andetsteds kan have været mere end een væbnergård i samme by.

1456-1485Fra 1456 nævnes gentagne gange til Sørup Christoffer Jensen Basse (død senest 1494), der i forvejen ejede hovedgården i Vetterslev.    

1485-1510Efter ham fulgte sønnen Basse Christoffersen (død senest 1560), senere landsdommer over Sjælland. 
1510-1530En af dennes sønner Christoffer Basse skrev sig 1527 af Sørup, som han dog næppe har ejet før faderens død, tidligst 1555. 
1530-1582Efter ham fulgte en anden søn af Christoffer BasseErik Basse (død tidligst 1582). 
1582-1642 Den sidstes søn Peder Basse (død 1639)overtog Sørup, som han forbedrede meget, bl.a. ved med kongens tilladelse at nedlægge den sidste rest af Sørup by. Da hans sønner døde unge, var han sidste mand af slægten, og Sørup gik i arv til kvindelinien og opdeltes. 
1642-1650Arvingerne solgte Søruptil Elisabeth Gyldenløve. 1642 forhandledes om salg af godset til Christian IV, men handelen kom ikke i stand.

1650-1672 I de følgende år kom den større halvdel af Sørup i admiral Kjøn Jochum Grabows (død 1667) og hustruen Anne Steensens (død 1680) besiddelse. Hun solgte 1672 sin part (70 tdr. hartkorn). Der var 1651 17 gårde i sognet. De 8 hørte under Sørup.  

1672 -1698Kgl. Majestæts etats- og ceremonimester Bolle Luxdorph var den nye ejer. Han forenede senere Sandbygård og Rosengård med Sørup. 
1698 -1743Datteren Hedvig UlricaLuxdorh gift med kammerherre Adolph Christopher greve Knuth arvede godserne.
1743 -1796Knuthssøn af andet ægteskabConrad Detlev grev Knuth fik gjort godset til en del af baroniet Conradsborg bestående af Sandbygård, Sørup og Rosengården. Det endte med, at baroniet blev opløst.

1797-1813Sørup solgtes 1797 ved auktion for 69.000 rdl. (ca. 65 tdr. hartkorn fri takst og ca. 131 tdr. hartkorn bøndergods) til Jens Dahl.  
1813-1828Han afhændede gården til justitsråd, cand. jur. Heinrich Callisen (død 1853). 
1828-1881Han solgte 1828 Sørup til Thor Muus (død 1880). 
1881-1907Dennes søn, ritmester W. H. Muus (død 1907) arvede den. Efter hans død solgte enken gården for 565.000 kr. 
1907-1918Køber var Frederik greve Brockenhuus-Schack til Giesegård, der 1918 solgte besiddelsen for 1.280.000 kr. 

1918Køber for en meget kort periode var P. Madelung.  
1918-1923Denne videresolgte købet til Justus Ulrich (før ejer af Ravnstrup).  
1923-1949 Denne skødede 1923 Sørup for 800.000 kr. til godsejer W. Harrsen (død 1947).  
1949-1981Efter dennes død solgtes den 1949 til A/S Sørup gods ved Højgård for 1.675.000 kr.     
1981-2000Derpå hed selskabet Sørup Avlsgård A/S ved Ole Christiansen. 
2000- Ole Christiansens enke Lene Christiansen leder selskabet, der driver hovedbygningen som hotel. Sørup Gods er på 350 hektar. 

Sørups hovedbygning. 


OBJE: _FILESIZE 9608
OBJE: _PARENTRIN MH:P500321
OBJE: _PERSONALPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500334
OBJE: _FILESIZE 13269
OBJE: _PARENTPHOTO Y
OBJE: _PHOTO_RIN MH:P500321
 
Griis til Sørup, Karl Nielsen (I500329)
 
50

BIRT: RIN MH:IF432

CHR: RIN MH:IF433

DEAT: RIN MH:IF434

RESI: RIN MH:IF435

CHR: AGE 0

els Hansen, Niels Hansen, Niels Hansen, Niels Ha

els Hansen, Niels Hansen, Niels Hansen, Niels Hansen, Niels Ha

ADR2 Niels Hansen

a, n/a


a, n/a
 
Hansen, Niels (I158)
 

      1 2 3 4 5 ... 85» Næste»